Home » Astma og Allergi » Røde numser – sådan kan du undgå bleeksem hos dine børn
Bleeksem

Røde numser – sådan kan du undgå bleeksem hos dine børn

baby bliver skiftet for at undgå bleeksem
baby bliver skiftet for at undgå bleeksem
Foto: Gettyimages

Vi har stillet 4 spørgsmål til Michael Heidenheim, overlæge og klinisk lektor om bleeksem, så du som forælder kan undgå bleeksem og røde numser hos dine børn.

Hvad er bleeksem?

Bledermatitis (bleeksem) betegner en lokal hudreaktion med kraftig rødme og ofte væskende eksem i bleområdet. Balder, lyske og kønsdele fremstår med rød og fugtig hud, og det kan i nogle tilfælde være eroderet med skoldet udseende eller fortykket med højrøde hudforandringer.

Hvad skyldes bleeksem?

Årsagen er først og fremmest en ætsende hudpåvirkning forårsaget urin og afføring, som øger hudens pH værdi med beskadigelse af hudens yderst hornlag. Men du kan undgå bleeksem.

Hvad skal man som forælder være særlig opmærksom på?

Forældre skal være opmærksomme på, at hyppige løse afføringer, utilstrækkelig vask af bleregionen, sammen med høj temperatur og fugtighed under bleen er udløsende årsag til bleeksem.

Hvordan kan du undgå bleeksem?

Anvendelse af moderne engangsbleer anbefales frem for gammeldags stofbleer. Bleerne skal skiftes ofte, så huden holdes tør.

Omhyggelig hudpleje og rens med uparfumerede fugtighedscremer eller oliebaserede præparater skal anvendes ved hvert (hyppigt) bleskift. Vandafvisende zinkholdige salver kan anvendes til behandling, når det er påkrævet. Flere undersøgelser viser, at daglig brug af olivenoliebaserede produkter forebygger og beskytter huden, så du kan undgå bleeksem.

Næste artikel