Home » Personlig pleje » De bedste råd om hudplejerutiner og produkter så du passer på dig selv
Sund hudpleje

De bedste råd om hudplejerutiner og produkter så du passer på dig selv

Kvinde bader med skivede citrusfrugter
Kvinde bader med skivede citrusfrugter
Foto: Unsplash.com

Det er en rigtig god idé at have en god hudplejerutine med velvalgte produkter allerede som 20-årig for at forbygge hudens ældningstegn. Jo ældre og mere medtaget huden er, desto mindre kan du gøre ved det.

Varme, kulde, vind, sol og forurening er væsentlige faktorer til ældning. Her kan de rigtige produkter og en god hudplejerutine være en vigtig faktor, når du skal stå imod den naturlige nedbrydning af huden.

Den perfekte hudplejerutine

Morgen

Vask dit ansigt med vand om morgenen og tør med et rent håndklæde. Påfør en dagscreme, der absorberes godt af huden, bevarer fugt og beskytter mod dagens strabadser. I det kolde vejr bør du bruge en ansigtsolie, der er fugtbevarende og tilfører beskyttende antioxidanter. Skal du ud i solen, så husk solcreme.

Aften

Snavs, forurening og makeup-rester er med til at nedbryde huden, og derfor skal du rense den hver aften. Brug et mildt renseprodukt og påfør en god natcreme, der kan hjælpe huden med at restituere. Du kan evt. før natcremen lægge et serum med et højt niveau af plejende ingredienser. En gang om ugen kan du peele/exfoliere huden, så du fjerner døde hudceller og huden fornyes. Så optages de plejende cremer bedst. Vælg en peeling, som ikke er for hård ved huden og samtidig yder beskyttelse. Peeling bør ikke overdrives og skal udelades ved fin og sart hud.

Hudtyper

Det er individuelt, hvordan hud skal behandles. Moden og tør hud kræver mere end ung, normal hud.
Har du en god creme, der absorberes godt af huden og indeholder højt niveau af aktive ingredienser, kan den som udgangspunkt bruges på alle hudtyper. Man vil blot variere mængden alt efter type.

Det skal du tænke over, når du vælger hudplejeprodukter

Overflødige tilsætningsstoffer

Kunstige farvestoffer og blegemidler er overflødige tilsætningsstoffer, der kan være skadelige for din hud. Vælg hudplejeprodukter med naturlig farve.

Konserveringsmidler

Cremer skal indeholde konserveringsmidler mod skimmelsvamp og bakterier. Der findes en dog konserveringsmidler til creme, hvor den skadelige indflydelse på sundheden er ukendt. Gå derfor efter produkter med fødevarekonservering. Rene olier/olieblandinger er selvkonserverende og skal ikke tilsættes konservering.

Parfume

Hvis du som ca. 4% af den danske befolkning har parfumeallergi, skal du vælge hudplejeprodukter uden tilsat parfume. Alt som dufter, skal deklareres som parfume, også naturlige dufte. Hvis du vælger produkter uden parfume, må du affinde dig med, at produkterne dufter af de ingredienser, der indgår i cremen. Jo højere indhold af virksomme aktivstoffer, des større chance er der for, at de kan duftes eller lugtes. Vil du den dejlige duft, så vælg naturlig eller naturidentisk parfume – typisk fra æteriske olier.

Pesticid-rester og økologi

Økologi handler om at undgå rester af sprøjtemidler i fødevarer og kosmetik – et problem i konventionelle varer. Hudplejeprodukter med ikke-økologisk planteindhold må formodes at indeholde rester af sprøjtemidler. Vil du undgå pesticid-rester på din hud, bør du vælge produkter baseret på økologiske ingredienser.

Kemiske urenheder

Mange forarbejdede ingredienser indeholder kemiske urenheder. Disse er tilladt i meget små mængder (under grænseværdier), selvom de er giftige og i nogle tilfælde kræftfremkaldende. De kemiske urenheder skal ikke deklareres, og du skal derfor vælge producenter med nultolerance over for kemiske urenheder.

Plastik

Plastik har især været anvendt som slibekorn i scrub og tandpasta, mens acryl indgår i mange hudplejeprodukter, f.eks. i cremer som fortykningmidler (emulgatorer). Det er billige emulgatorer, som effektivt holder produktet i samme konsistens i årevis. De naturbaserede emulgatorer er ikke lige så stabile, de er dyrere, og sværere at arbejde med. De kan være mere temperaturfølsomme og kan gå i forbindelse med de naturlige aktivstoffer. Det betyder, at de naturlige produkter kan variere en anelse i konsistens og udseende, hvilket bør opfattes som et sundhedstegn.

Next article