Home » Astma og Allergi » Lene Hansson: Svar i livsstil og kostvaner til behandling af astma og allergi
Sund livsstil

Lene Hansson: Svar i livsstil og kostvaner til behandling af astma og allergi

Sund morgenmadsskål med lime og ris og chili
Sund morgenmadsskål med lime og ris og chili
Foto: Pexels
avatar

Lene Hansson

Kostvejleder, forfatter og tv-vært

Medicin kan behandle allergi, høfeber eller astma. Men du kan gøre store fremskridt med gode kostvaner, og måden du lever på, før du vælger den medicinske udvej, mener kostvejleder Lene Hansson.

Svaret på din astma og allergi ligger mange gange i din egen livsstil og kostvaner. Efter selv at have lidt af plagsom allergi over for husstøv, græs, pollen, hunde, dyrehår og et utal af madvarer, udviklede jeg høfeber og til sidst astma. I en periode på ca. 7 år var jeg tvunget til at opholde mig mest indendørs, opgive hestesporten, holde mig langt fra hunde og katte og altid have tasken fuld af antihistaminer og diverse sprays. Livet var ikke altid sjovt.

Gode kostvaner påvirker din allergi

Da jeg også var ca. 20 kilo overvægtig, var jeg altid på udkig efter en god slankekur, hvilket ikke ligefrem hjalp på allergien. Slankekure er ofte forbundet med små mængder dårlig kvalitetsmad, og noget som ikke er særlig sundt. For når jeg hele tiden var på kur, så skulle de få kalorier, jeg spiste, også smage af noget! Ved et tilfælde læste jeg bogen ”Fit for life”, der gav anvisninger på gode kostvaner og en ny og sund livsstil, der også kunne give vægttab. Efter at have levet nøje efter bogens anvisninger, tabte jeg de 20 kilo på ca. 3 måneder, og al min allergi, astma og høfeber forsvandt. Alt dette som værende en bivirkning af at leve sundt.

Kostomlægning fjernede allergien

Denne oplevelse af ikke at skulle bruge medicin dagligt og mærke energien boble i mig, gav mig mod på at søge mere ind i det univers, der hed sund levevis. Jeg tog en ny uddannelse som kostvejleder, da jeg var meget fascineret af, hvor lidt der egentligt skulle til for at få det bedre. Da jeg efter ca. 3 måneder kom til ny allergitest, var der ingen udslag mere, selv om jeg havde lagt al medicin væk. Løsningen for mig var en kostomlægning til en mere grøn og naturlig livsstil.

Én hovedingrediens på din tallerken

Årsagen til dette forhold og ideen med at spise meget rå mad (ikke varmebehandlet) giver kroppen en masse næringsstoffer, og samtidig er det med til at opretholde en god syre/ base balance i blod og slimhinder. Dette er afgørende for, om man vil udvikle allergi. Samtidig med syre/base princippet bør man sørge for at kombinere maden på sin tallerken, så den kun indeholder én hovedingrediens, fx kylling og så doble op på grøntsager og salat. Ved at gøre dette undgår du, at maden ligger for længe i dit mave/ tarm system. Kombinerer du for mange fødevarer i et og samme måltid, skal din krop bruge mange ressourcer på at nedbryde det, hvilket kan resultere i en dårlig fordøjelse.

Mad i tarmene kan føre til allergi 

Ligger maden for længe i dine tarme (som er slimhinder), kan det irritere dem, og dette kan være medvirkende årsag til allergi, høfeber og senere astma. Man siger, at lungerne er tarmenes skorsten, dvs. ligger der for meget mad i tarmene for længe, bliver affaldsstofferne heraf ledet ud gennem lungerne som kuldioxid. Hvis det strækker sig over lang tid, kan det medføre astma. Årsagen til sygdomme såsom allergi, høfeber og astma kan man altså mange gange finde i ens livsstil og selv gøre en forskel, dertil er kostvejledning i syre/ base systemet og kostkombination en god ide. Det bedste er at følge en kostvejleder, der kan lægge et personligt program og samtidig følge dig til dørs, da der for de fleste følger udrensningssymptomer med, når man lægger de usunde kostvaner på hylden.

Læs mere om Lene Hansson

Næste artikel