Home » Diabetes » Din fodguide: Sådan forebygges farlige fodsår
Fodsår

Din fodguide: Sådan forebygges farlige fodsår

Når man har diabetes skal man passe ekstra godt på sine fødder. Fodsår er nemlig en meget udbredt følgesygdom til diabetes, som du skal tage meget alvorligt. 

1 ud af 7 diabetikere udvikler diabetiske fodsår. Og hvis du som diabetiker først har fået fodsår, har de meget svært ved at hele. Det betyder, at det kan blive nødvendigt at operere, da den langsomme heling ofte medfører infektioner, der i sidste ende kan munde ud i amputation. Men ved at tage få forholdsregler, kan du dog heldigvis nemt selv forebygge fodsår.

Tjek dine fødder

For det første er det vigtigt, du tager dig tid til at tjekke dine fødder igennem – både mellem tæerne, under fødderne, og på neglene – for at se, om der er noget, der ikke er, som det plejer. Få en fodterapeut til at tjekke dine fødder årligt.

Plej dine fødder

Dernæst skal du holde dine fødder rene og tørre og bruge fodcreme, så din hud på fødderne ikke sprækker.

Spar ikke på fodtøj

Det er nødvendigt, at de sko, du går i, passer præcist til din fod. Skoene er nemlig det, der beskytter dine fødder – og det er vigtigt, at de ikke skarver men i stedet giver god plads til tæerne.

En god sko til diabetikere skal kunne sidde godt fast på foden og reguleres, så den passer til dine fødder. Der skal ikke være generende syninger og god plads både i bredden, længden og højden. Det er altså ikke her, du skal spare – det kan betale sig at bruge lidt ekstra ressourcer på skræddersyede sko, så du undgår infektioner og ikke skal bekymre dig om amputationer.

Næste artikel