Kræftbehandlingens bivirkninger som gener i mundhulen, kvalme og opkastninger kan udløse et uhensigtsmæssigt nedsat kostindtag.
Skrevet af Joachim Kattrup
Kost og ernæring er et overset behandlingsområde i kræftsygdomsforløb. Det mener professor i klinisk ernæring, Henrik Højgaard Rasmussen, som er leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital. “Mere end halvdelen af alle kræftpatienter oplever vægttab i forbindelse med deres sygdomsforløb. Problemet er, at mange læger og sygeplejersker ikke har viden nok til at rådgive, og at mange stiltiende accepterer at vægttab er forbundet med sygdom og behandlingen for kræft. Men sådan behøver det ikke at være”, siger Henrik Højgaard Rasmussen.
Han peger på det forhold, at læger ofte er meget fokuserede på den direkte behandling og koncentrerer sig i mindre grad om kost og ernæring. Kemo- og strålebehandlinger nedsætter kræftpatienters appetit, og sygdommen gør, at stofskiftet arbejder hurtigere og bruger mere energi. ”Kost og ernæring skal være en del af behandlingsforløbet og gerne meget tidligt i forløbet. Vægttab gør det sværere at blive helbredt og kan øge bivirkningerne markant. Kost og ernæring bør allerede ved den første lægekonsultation være en del af den lægefaglige rådgivning”, siger han.
Kost og ernæring skal være en del af behandlingsforløbet og gerne meget tidligt i forløbet. Vægttab gør det sværere at blive helbredt og kan øge bivirkningerne markant.
Mere protein
Henrik Højgaard Rasmussen opfordrer til en mere multidisciplinær tilgang til kræftbehandling, hvor bl.a. dækning af patientens energi- og proteinbehov bør prioriteres højt. Herunder at opspore de risikofaktorer som kan udløse et nedsat kostindtag som f.eks. bivirkninger til medicin, gener fra mundhulen, kvalme og opkastninger skal fi ndes og behandles.
Det er ligeledes vigtigt, at patienten får den rette kostvejledning, som typisk vil bestå i mange små energi- og proteinrige måltider. ”Det er diætisterne, som har den viden, der er nødvendig for et optimalt kostindtag, og de skal inddrages i hele behandlingsforløbet ligesom læger og sygeplejersker.” Det mener Henrik Højgaard Rasmussen, der samtidig gør opmærksom på, at det også kræver en adfærdsændring i både systemet og hos patienterne selv. ”Det er ikke nogen let opgave. Kost og ernæring handler i høj grad om den kostkultur, som patienter har med sig,” vurderer han.