Hodgkin lymfom er en sjælden form for lymfekræft, der hvert år diagnosticeres hos ca. 120-130 danskere. Sygdommen optræder særlig hyppigt hos yngre voksne i aldersgruppen 15-35 år, men ses derefter også med stigende hyppighed fra ca. 50 år og opefter. Sygdommen er oftest lokaliseret i selve lymfesystemet, men findes ikke helt sjældent i andre væv, herunder knogle- og lungevæv. I dag findes der vellykkede behandlingsmetoder for de unge patienter med en helbredelsesprocent på over 90. Dog kan behandlingen medføre senfølger.
Individuel patientorienteret behandling i fokus
Symptomerne på Hodgkin lymfom kan blandt andet være hævelse af lymfeknuder, natlige svedeture, uforklarlig feber eller vægttab. Hvis ens egen læge har mistanke om lymfekræft bliver man henvist til hospitalet, hvor man på baggrund af blodprøver og en PET-scanning får lavet en individuel behandlingsplan.
Typisk behandles Hodgkin lymfom med en kombination af kemoterapi og strålebehandling. Behandlingen udfordres af risikoen for senfølger hos de yngste patienter, mens de ældre patienter kan have svært ved at tåle den. Et af flere fremskridt har været introduktionen af PET/CT-skanninger, så man bedre kan monitorere og individualisere behandlingen, fortæller Peter Kamper, overlæge, klinisk lektor og ph.d. ved Afdelingen for Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital.
“Ved en PET-scanning sammenligner man billedet fra før behandlingen med billedet efter to serier kemoterapi. Hvis der er et godt respons på dette tidspunkt, kan man som regel mindske den mængde kemoterapi, der er nødvendig,” beretter Peter Kamper.
Dette giver dermed patienterne et kortere behandlingsforløb med færre følger. Derudover kan man hos nogle patienter helt undlade strålebehandling, hvis der ikke er nogen sygdomsaktivitet på den sidste PET-skanning.
Peter Kamper
Overlæge, klinisk lektor og ph.d. ved Afdelingen for Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital
Foto: Tonny Foghmar, AUH
Unge kræftpatienter kan i fremtiden opleve færre senfølger
Peter Kamper er involveret i et studie (HD21), hvor man har givet en modificeret standardbehandling.
Ifølge Peter Kamper viser det foreløbige resultater af studiet, at den nye behandling er mindst lige så effektiv som den nuværende standard, men med færre bivirkninger.
”Der er færre akutte bivirkninger, og der ser ud til, at der er en mindre påvirkning af patienternes fertilitet, når de modtager den nye behandling,” forklarer Peter Kamper.
Unge kræftpatienter kan opleve tilbagefald af lymfekræftsygdommen. Ifølge Peter Kamper fokuseres der også på at tilbyde en mere effektiv behandling til disse, og man er blandt ved at undersøge om man kan undvære den knoglemarvstransplantation ,der i dag er en del af standardbehandlingen ved tilbagefald. Blandt andet deltager AUH sammen med andre danske centre i et studie, hvor man ved hjælp af immunterapi vil se om man kan minimere brugen af kemoterapi og helt undvære transplantationen.
Ældre kan drage fordel af de nye lægemidler
Behandling af ældre kræftpatienter er mere kompleks, da de har sværere ved at tåle behandlingen.
“Det handler om at tilpasse behandlingerne og introducere nye lægemidler og immunterapi for at sikre, at behandlingen bliver mere effektiv og samtidigt skånsom nok til, at den tåles. Når man bliver ældre, kan man også have livsstilssygdomme, som skal tages i betragtning under behandlingen,” fortæller Peter Kamper.
Der arbejdes i øjeblikket intensivt på at udvikle nye idéer og stoffer til brug gennem internationalt samarbejde.
Af Katrine Williams