Det er vigtigt at spise nok, mens man er i kræftbehandling, men ernæring prioriteres stadigvæk for lavt på de danske kræftafdelinger, mener Kost & Ernæringsforbundet.
Er man så uheldig at få kræft og skal i behandling, er det ikke godt at tabe sig. Kræftbehandlingen er nemlig hård mod kroppen, nedsætter ofte appetitten og kan gøre det svært at spise. Derfor er det essentielt at have noget at stå imod med. ”Det er sindssygt vigtigt at være i en god ernæringstilstand både før, under og efter kræftbehandlingen. Undersøgelser viser, at en velernæret krop har lettere ved at komme igennem den behandling, man udsætter kræften for,” siger Mie Lauwersen, der er klinisk diætist i Kost & Ernæringsforbundet.
Ifølge forbundets formand, Ghita Parry, er der imidlertid ikke nok fokus på ernæring på de danske kræftafdelinger. Det lader til at holde stik, hvis man skal tro en spørgeskemaundersøgelse, som Onkologisk tidsskrift foretog blandt danske kræftlæger i efteråret 2017. Undersøgelsen omfatter kun 27 kræftlæger, men 59 procent af de adspurgte mener, at man ikke gør nok for at imødegå problemer med underernæring på deres egen afdeling.
Der skal afsættes ressourcer til ernæringsspecialister
Ifølge formanden skyldes det, at der ikke afsættes nok ressourcer til diætister på hospitalerne. ”Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor der ikke er mere status i at arbejde med mad og ernæring på sundhedsområdet, når vi ved, det har en positiv effekt på både forebyggelse og behandling. Desuden er der ikke et krav om det fra politisk hold, og så er det svært at ændre på,” siger Ghita Parry, der gerne opfordrer både sygehusledelse og politikere til at indføre systematisk ernæringsterapi til alle de patienter, der har brug for det .
”Diætister kommer ikke med løftede pegefingre, men er en professionel hjælp til at finde løsninger, der passer til den enkelte patients behov og præferencer og som understøtter behandlingen. Vi finder sammen frem til, hvad patienten har lyst til og er i stand til at spise, så vi sikrer, at de får nok. Også når de er hjemme,” siger Mie Lauwersen. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt med små justeringer i den almindelige mad, men for nogle patienter kan manglende appetit gøre det nødvendigt at supplere med forskellige ernærings- og proteindrikke, ernærings-is eller sondeernæring, hvis patienten ikke kan indtage nok selv.
Patienter skal selv bede om hjælp
”Fra vores undersøgelse blandt kræftsygeplejersker hører vi, at god ernæringstilstand har en positiv effekt på både bivirkninger og livskvalitet. Desuden viser andre undersøgelser, at en dårlig ernæringstilstand kan resultere i, at behandlingen må udskydes og kræftforløbet dermed forlænges,” siger Mie Lauwersen. Som konsekvens af den manglende fokus på ernæring har Kost & Ernæringsforbundet lanceret hjemmesiden ’kostogcancer.dk’ sammen med to andre faglige organisationer og et medicinalfirma. Formålet er at oplyse kræftpatienter om ernæring. ”Når ernæring bliver underprioriteret på hospitalerne, er det nødvendigt at kræftpatienter og pårørende selv beder om at få hjælp til deres kost. Det er desværre nødvendigt for at kræftpatienter får det bedst mulige behandlingsforløb,” siger Ghita Parry.