Kosten har afgørende betydning. Man ved, at de dårligst ernærede patienter på vores sygehuse også er dem der hyppigst får en infektion ligesom de kan have vanskeligt ved at gennemføre en kræftbehandling.
Skrevet af Mette Fensbo
”Det er uhyre vigtigt at tænke ernæring ind i behandlingen og rehabiliteringen af kræftpatienter. De har brug for professionel vejledning fra en fagspecifik person med det fulde kendskab til hvilken mad, den enkelte patient har behov for og på hvilken måde, råvarerne skal tilberedes. Diætister skal være en del af behandlerteamet.”
Klinisk diætist Gitte Ploug Balling, Center for Kræft og Sundhed København, peger på, at cancerpatienter ernæringsmæssigt er udfordret på to fronter: Selve sygdommen gør, at folk taber i vægt. Kroppen reagerer som om den er ramt af en infektion, hvilket giver mindre appetit -samtidig med at patienten hurtigere bliver mæt. Alt efter hvor udbredt kræftsygdommen er, forbrænder patienten flere kalorier.
En diætist kan tilrettelægge kosten ud fra patientens behov og det som er muligt at spise.
Desuden giver selve behandlingen nedsat appetit, f.eks. på grund af kvalme, opkastninger og svamp i munden.
”Mange patienter oplever udtalt madlede. De taber i vægt og det drejer sig om mistet muskelmasse og tab af livsvigtigt væv. Derfor skal hospitalerne råde over ekspertise på området og have mulighed for at henvise deres kræftpatienter til en klinisk diætist. Det er også nødvendigt med en tværfaglig tilgang til patienten. Har vedkommende smerter i munden på grund af svamp, spiser han eller hun ikke. Den lidelse skal derfor behandles først.”
Tendensen i dag er ifølge Gitte Ploug Balling, at mange af vores sygehuse, som led i de store besparelser, skærer ned på diætisterne og ansvaret bliver lagt ud til kommunerne. I den overgang kan mange kræftpatienter blive tabt på gulvet, da mindre kommuner i landet ikke har mulighed for at tilbyde vejledning ved en diætist.
”En diætist kan tilrettelægge kosten ud fra patientens behov og det som er muligt at spise. Det allervigtigste er at udregne patientens behov for kalorier og proteiner. Efter at have foretaget en grundig analyse kan diætisten lave en kostplan.
Det er også vigtigt, at en kræftpatient er dækket ind med vitaminer og mineraler.
Kræftpatienter har et øget proteinbehov. Det kan blive dækket gennem mejeriprodukter som f.eks. mælk, cacaomælk, skyr og yoghurt. De glider nemt ned. Desuden indeholder æg, kød og fjerkræ mange proteiner, men ofte har kræftpatienter svært ved at spise kød. Man kan så ty til tilskudsdrikke med proteinpulver.”
Kalorierne foreslår Gitte Ploug Balling at man henter ved ekstra fedt i kosten. Det kan være ekstra olie, mayonnaise og smør eller flødeskum på øllebrøden. Fede fisk er også en god idé.
”Det er også vigtigt, at en kræftpatient er dækket ind med vitaminer og mineraler. I visse tilfælde kan der være ting som patienten ikke kan optage, og der må man gå ind og gøre noget. Det kan være at tage en ganske almindelig vitaminpille eller et særligt vitamin- og eller mineraltilskud.”