Per Kjær Erichsen
Kandidat i miljøplanlægning og formand for Dansk MPN-Forening
Det var lidt af et lykketræf, da det blev opdaget i 2009 at Per Kjær Erichsen havde kræftformen Essentiel Trombocytose. I dag er han en af bare 4.000 danskere, der lever med en af de sjældne MPN-blodsygdomme.
Skrevet af Simon Hoffmann Petersen
”Jeg havde netop færdiggjort min kandidat fra Roskilde Universitet, og havde bare arbejdet en uge på mit første job, før det gik helt galt. Jeg kæmpede med hovedpine, og mange dage blev jeg nødt til at tage tidligere hjem, fordi jeg simpelthen ikke kunne læse, hvad der stod på skærmen. Jeg troede først, det havde noget at gøre med malingen i byggeriet, men det viste sig at være kræft.”
Jeg havde været hos min egen læge flere gange i løbet af det halvandet år, det stod på, men han kunne simpelthen ikke forklare min hovedpine.
Sådan genfortæller Per Kjær Erichsen de skelsættende måneder tilbage i 2008, hvor han første gang blev klar over, at noget var ravruskende galt, men det var nær ikke blevet opdaget, forklarer han.
”Jeg havde været hos min egen læge flere gange i løbet af det halvandet år, det stod på, men han kunne simpelthen ikke forklare min hovedpine, eller hvorfor mit blodpladetal var så højt. Tilfældigvis var der en vikar i klinikken, der kort forinden havde hørt om symptomerne til en konference, og så fik jeg den sjældne diagnose,” husker Per Kjær Erichsen.
Tre kræftformers
MPN-blodkræft er en fællesbetegnelse for de tre blodsygdomme, Essentiel Trombocytose, Polycytæmi Vera og Primær Myelofibrose, der alle kendetegnes ved, at der er sket en mutation i knoglemarven, der betyder, at patienten producerer for mange blodplader. Dermed bliver blodet meget tykkere end hos raske mennesker, og det kan have farlige konsekvenser, fortæller Per Kjær Erichsen.
”I de tidlige stadier opstår der mange symptomer som følge af, at ilten i blodet ikke kan sendes ordentligt rundt i kroppen. Jeg kæmper for eksempel med hovedpine, træthed og dårlig hukommelse, og på de senere stadier er blodpropper meget almindelige,” siger han.
Selvom sygdommen er nærved uhelbredelig, så skal man stadig holde sig for øje, at man med den rette medicinering kan holde udviklingen i skak.
I dag kan sygdommen kun kureres ved hjælp af knoglemarvstransplantation, men det er en livsfarlig proces, som stort set kun igangsættes af hæmatologerne, når det er den eneste tilbageværende behandlingsmulighed. I stedet kan man mindske produktionen af blodplader medicinsk, og derved forhindre, at sygdommen muterer til det farlige tredje stadie – akut myeloid leukæmi, fortæller Per Kjær Erichsen.
”Selvom sygdommen er nærved uhelbredelig, så skal man stadig holde sig for øje, at man med den rette medicinering kan holde udviklingen i skak. Det er altså en sygdom, man dør med, og ikke af,” slår han fast.
Hjælper andre
Selvom Per Kjær Erichsen i dag både er diagnosticeret og i behandling, så betyder det dog stadig ikke, han har fået bugt med sygdommens mange symptomer. I dag kæmper han stadig med trætheden og kronisk hovedpine, og forventer aldrig at kunne varetage en fuldtidsstilling igen. I stedet har han engageret sig i patientforeningen Dansk MPN Forening, hvor han i dag hjælper ligesindede med at forstå og tackle deres situation, men også kæmper for at gøre omverdenen opmærksom på den sjældne kræftform.
”Først og fremmest afholder vi jævnlige møder, hvor hovedfokus er, at medlemmerne kan møde andre i samme situation, og udveksle erfaringer. Derudover arbejder vi på at udbrede kendskabet til sygdommen. Da jeg blev diagnosticeret tilbage i 2009, var det et egentligt lykketræf, fordi ingen rigtig kendte til sygdommen herhjemme. I dag er lægerne blevet meget bedre til at genkende symptomerne og screene patienter med blodpropper, men der er formentlig stadig mange, der lever med MPN-blodkræft uden at vide det, og som på sigt kan dø af det, hvis det ikke opdages.”