Home » Kampen mod kræft » Stort europæisk samarbejde batter: Flere overlever nu sjælden kræftsygdom end før
Sponsoreret

Et samarbejde mellem 16 europæiske nationer er guld værd for behandlingsmulighederne og viden om akut lymfatisk leukæmi (ALL) i Danmark. Det er gavnligt for patienterne på både kort og lang sigt, mener dansk leukæmioverlæge.

Cirka 50 børn og 30 voksne rammes af akut lymfatisk leukæmi (ALL) hvert år i Danmark. ALL er den hyppigste leukæmi hos børn, hvor den udgør cirka 80% af leukæmidiagnoserne, mens det er omkring 20% blandt voksne.

Kort sagt opstår ALL ved, at der i de umodne lymfeceller opstår mutationer, som leder til en uhæmmet vækst af celler kaldet lymfoblaster, ligesom de hvide blodlegemer ikke bliver modnet færdigt til immunforsvarsceller. Begge dele fører til ophobning af kræftceller i knoglemarv og ofte også i blod, lymfeknuder og milt. De syge celler fortrænger de raske stamceller i knoglemarven, hvilket leder til nedsat produktion af røde blodlegemer, blodplader og hvide blodlegemer. Dette medfører blodmangel, blødningstendens og infektioner.

Selvom ALL er sjælden, findes der effektive behandlingsmuligheder – ikke mindst takket være det internationale samarbejde med navnet ALLTogether, som er mellem 16 europæiske nationer, heriblandt Danmark. Samarbejdet går ud på at ensarte behandlingen og på videnskabelig vis afprøve nye leukæmilægemidler eller nye kombinationer af kemoterapi, for derved at forbedre prognosen for børn og yngre voksne op til 46 år. Desuden indsamles leukæmiceller fra blod og knoglemarv til forskning for at øge forståelsen af sygdomsmekanismer og resistens overfor behandling. ALLTogether er indført som en helt ny standardprotokol i Danmark for behandling af børn og voksne. Det fortæller Ulrik Malthe Overgaard, som er leukæmiansvarlig overlæge på Rigshospitalet.

– Vi ser et stort potentiale i det nye samarbejde og at man har kunnet enes i hovedparten af de europæiske lande om, hvilken behandling som skal lede til at overlevelsen bliver endnu bedre for vores patienter. Der er mange spændende elementer i protokollen, som vi håber, kommer til at indfri vore forventninger i forhold til overlevelse og nedsat risiko for senfølger efter afsluttet behandling. Overlevelsesprognosen er også blevet bedre for voksne, efter man fandt ud af, at det er muligt at benytte den samme behandling på voksne under 46 år, som tidligere kun blev brugt på børn. Førhen troede man, at den var for kraftig til voksne, men det er ikke tilfældet for patienter op til og med 45 år, siger Ulrik Malthe Overgaard.

ulrik-malthe-overgaard

Ulrik Malthe Overgaard

Leukæmiansvarlig overlæge på Rigshospitalet

Foto: Büro Jantzen/Rigshospitalet

Nu overlever flere

De nuværende behandlingsmuligheder betyder, at mere end 90% af børnene bliver helbredt, mens det er op mod 70-90% af voksne.

Tidligere lå det nordiske studie NOPHO 2008 til grund for den danske behandlingsprotokol. Da den blev indført, steg overlevelsesraten med cirka 25%, forklarer Ulrik Malthe Overgaard. Men mulighederne for overlevelse og god livskvalitet er blevet endnu bedre efter ALLTogether blev startet i 2019.

– Samarbejdet er meget godt. Der findes jo ikke så mange patienter alene i Danmark, men når vi kan dele viden og erfaringer med de andre lande, kan vi skabe bedre rutiner i vores arbejde med patienterne og behandlingerne på et større grundlag, siger Ulrik Malthe Overgaard.

Højere livskvalitet

At få diagnosticeret ALL kan være en stor omvæltning. Med mange indlæggelser, et langt forløb og potentielle bivirkninger kræver det både fysisk og psykisk styrke at komme ud på den anden side. Ulrik Malthe Overgaard oplever, at patienternes livskvalitet overordnet set er blevet bedre på grund af den nye behandlingsprotokol.

– Når man får konstateret ALL, skal man pludselig forholde sig til at leve med en livstruende sygdom. Med ALLTogether behandlingsprotokollen ser vi, at sygdommen påvirker patienternes hverdag mindre end før. Især fordi patienterne kun skal indlægges halvt så mange gange som tidligere, ligesom hele forløbet varer to år og en måned nu, hvilket er fem måneder kortere end førhen.

I forløbet gør man meget for at hjælpe patienterne både fysisk og psykisk. Behandlingen kan være hård mod kroppen, ligesom hele sygdomsforløbet kan påvirke det mentale velvære – men ifølge Ulrik Malthe Overgaard findes der flere måder at hjælpe patienterne på.

– Vi gør meget for at støtte patienterne i forløbet. Vores fysioterapeuter udarbejder træningsprogrammer, ligesom vi også sørger for, at patienterne får nok at spise. Det kan vi blandt andet gøre ved at behandle kvalmen, der kan opstå i forbindelse med behandlingen og ved at give adgang til en diætist, som kan hjælpe med at lægge en kostplan. Vi oplever desuden rigtig positiv respons på de patientambassadører, vi har, der selv har været igennem forløbet og er kommet ud på den anden side. De taler med patienterne og tilbyder dem støtte og forståelse. Jeg kan mærke på mange patienter, at de er glade for at få tilbudt støtte fra patientambassadørerne.

Meget rører på sig i forskningen

Selvom det er blevet mere effektivt at behandle ALL gennem årene, så forskes der stadig i behandlingsmuligheder. Ulrik Malthe Overgaard er optimistisk, når det kommer til fremtiden og den kræftforskning, som lige nu er i gang.

– Meget rører på sig for tiden, hvilket vi er glade for. Man er nået langt med behandlinger, som kan genkende leukæmiceller og dræbe dem. Eksempelvis sker der fremskridt med CAR T-cellebehandling, som er genetisk programmeret til at destruere leukæmicellerne. Det bruger vi til patienter, som ikke har effekt af standardbehandlingen. Men på nuværende tidspunkt kender man ikke nok til effekten og bivirkningerne til, at vi må benytte det som standardbehandling til alle patienter endnu.

Fremtidshorisonterne ser dog lysere ud end nogensinde før, når det kommer til at udbrede den nye forskning og viden – på grund af det internationale samarbejde.

– Med ALLTogether-samarbejdet kan vi i højere grad gøre os erfaringer sammen med de andre lande i forhold til at introducere nye behandlinger tidligere i forløbet. På den måde kan nye behandlinger på sigt måske blive primære behandlinger, når vi sammen med de andre lande har gjort os nok erfaringer, siger Ulrik Malthe Overgaard.

Næste artikel