Skip to main content
Home » Kampen mod kræft » ’Targeteret behandling’ af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er i hastig udvikling
Kampen mod kræft 2021

’Targeteret behandling’ af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er i hastig udvikling

Robert Schou Pedersen Overlæge, Ph.d.
Robert Schou Pedersen Overlæge, Ph.d.
Robert Schou Pedersen Overlæge, Ph.d. Foto: Privat

Behandling af CLL foretages hyppigst med kemoterapi i kombination med antistoffer (immunbehandling), men for bestemte undergrupper af CLL stiger anvendelsen af mere patientspecifik ’targeteret behandling’.

Man går efterhånden væk fra den gængse kemoterapi, der har været hjørnestenen i behandling af CLL. I første omgang supplerer man med antistof-behandling, men man går mere og mere over til targeteret behandling, hvor man specifikt rammer bestemte områder i kræftcellerne, hæmmer deres vækst og får dem til at gå til grunde. Targeteret behandling har dog stadig bivirkninger, men de er mere håndterbare,  siger Robert Schou Pedersen, der er overlæge og Ph.d. ved Hospitalsenheden Vest i Holstebro.

Individuel fleksibel behandling giver bedre overlevelse

CLL opfører sig meget forskelligartet fra person til person, så mulighederne for mere individuel tilrettelagt behandling efter den enkeltes celleforandringer giver mere effektive forløb og forbedrer overlevelsen.

– Nogle kan gå i 20-30 år med en fredelig CLL, hvor der ikke er behov for behandling, mens andre har et mere aggressivt forløb med risiko for tidlig død. Med de forbedrede behandlingsmuligheder er overlevelsen øget gennem de seneste år, hvilket betyder at 50% af patienterne nu er i live 10 år efter, at diagnosen er stillet, siger Robert Schou Pedersen.

Valg mellem tidsbegrænset eller livslang behandling

Valget mellem kemo-immunterapi og targeteret behandling, som f.eks kan være BTK- eller BCL2-hæmmere, er også et valg mellem behandling i en afgrænset periode eller livslang behandling. Brug af BTK-hæmmer er en kontinuerlig behandling med den ulempe, at er man først startet, fort-sætter man, indtil der ikke længere er effekt, hvilket kan være mange år. Modsat er det med kemoterapi og BCL2-hæmmer, der kun gives i en begrænset periode.

– Man vælger behandling med BTK- og BCL2-hæmmere ved bestemte celleforandringer – de hedder deletion 17p eller tp53 – hvor kemo-immun-
terapi vil være uden virkning. I andre tilfælde vil man starte med kemo-immunterapi og bruge de nye behandlinger ved eventuelt tilbagefald, da en gentagen behandling med kemoimmunterapi ikke vil give lige så god effekt, siger Robert Schou Pedersen.

Han tilføjer, at lægerne helst ikke vil fortsætte med at behandle, hvis det ikke er nødvendigt, da det kan selektere muterede kloner, og så begynder man ikke at være følsom over for behandlingen mere.

Ved at kombinere metoderne kan man formentlig begrænse behandlingsperioden.


Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Kræftsygdom, der opstår i de stamceller i knoglemarven, der danner blodlegemerne

Sygdommen rammer udviklingen af en undergruppe af de hvide blodceller (B-lymfocytter), der har betydning for immunforsvaret

CLL er den mest udbredte type leukæmi

I Danmark registreres ca. 450 nye tilfælde om året

Gennemsnitsalderen er 72 år

10 % er under 55 år

Kønsfordelingen mand/kvinde er ca. 2/1

Next article