Jørgen Vestbo
Professor, Division of Infection, Immunity and Respirator Medicine, University of Manchester
Nyere teorier siger, at den gradvise forværring af KOL bl.a. skyldes, at patienterne mister deres små luftveje. Professor Jørgen Vestbo rådgiver om optimal KOL-behandling.
En luftvej begynder i bronkierne og deler sig nedad i mange generationer. Når den har delt sig rigtig mange gange, ligger de tusinder af små luftveje så langt ude, at man ikke rigtig kan se dem. Hverken på et røntgenbillede eller en CT-scanning. ”Den nedsatte lungefunktion ved KOL skyldes hos stort set alle patienter en kombination af forsnævring af de små luftveje og emfysem (for store lunger).
Fordelingen af de to komponenter varierer fra patient til patient, og hidtil har vi set dem som adskilte sygdomsenheder. Desuden har vi taget for givet, at al vores KOL-behandling når begge komponenter af KOL-sygdommen. Men de antagelser er der blevet rykket ved inden for de seneste år,” siger professor Jørgen Vestbo, Division of Infection, Immunity and Respirator Medicine, University of Manchester.
For store lunger
Det er den canadiske patolog James Hogg, der har fremsat nye teorier om, at ‘for store lunger’ faktisk begynder med sygdom i de små luftveje. Den gradvise forværring af KOL over tid skyldes bl.a. derfor, at patienterne mister deres små luftveje. Måske helt op til 80-90 procent af dem. ”Vi ved nu, at der foregår mere sygdom ude i de små luftveje. Og jo større betydning ændringer i de små luftveje har, desto vigtigere er det, at vores KOL-behandling også rettes mod denne del af luftvejene. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken medicin man bruger.
Optimal KOL-behandling
Da inhalationsmedicin i mange år kun blev udviklet til astma, hvor man antog, at den blot skulle ned i de store luftveje, var behandlingen nok ikke optimal for KOL-patienter. Hvis man bruger pulver, når medicinen ikke ud til de små luftveje, hvor sygdomsaktiviteten foregår. Man skal i stedet bruge inhalationsmedicin med ekstra fine partikler. Ellers skal man som minimum sikre, at patienterne inhalerer medicinen på en måde, så den når de små luftveje. Jo større andel af medicinen, som når helt ud til de små luftveje fremfor de store, desto bedre er det for KOL-patienten.”
Medicinen skal tages regelmæssigt
Udover at vælge den korrekte inhalationsmedicin har det også altafgørende betydning, at medicinen bliver taget hver dag på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde.
”Der er to typer medicin: De bronkieudvidende og de, der dæmper betændelsesreaktionen. Og KOL-patienter skal blive ved med at tage dem begge. Deres tilstand bliver jo gradvis ringere og ringere, og de bliver mere og mere forpustede, når de bevæger sig. I den forbindelse er den bronkieudvidende medicin meget vigtig. Uden den bliver det umuligt at komme rundt.”
KOL-behandling: Vejledning i inhalatorer
Udbuddet af inhalatorer er nærmest eksploderet inden for de sidste fire-fem år. Der findes i dag ca. 30 forskellige modeller. Derfor er det tvingende nødvendigt, at man som KOL-patient bliver ordentligt vejledt og instrueret både i valg og brug af de enkelte devices.
”Der er så mange små, finurlige forskelle på de mange inhalatorer, at er man det mindste i tvivl om, hvordan man skal bruge den, så lad være med at spille smart. Hellere virke dum og bare blive ved med at spørge. Det burde være standard, at KOL-patienter tager deres inhalatorer med til lægen, når de er til kontrol og dér viser, hvordan de tager deres medicin.
Måske er det småting, som skal rettes. Patienterne skal have en forenklet behandling med ganske få inhalatorer, som de er trygge ved. Anvender de f.eks. to men kan nøjes med én, så skal lægen være opmærksom på det. Ligesom de selv skal have fokus på kun at få det antal devices, der er nødvendigt. Det skal fungere og reelt kan KOL-behandling skræddersys til den enkelte.”