Home » Mave og Tarm » Kronisk forstoppelse: Hvorfor og hvordan kommer man det til livs?
Forstoppelse

Kronisk forstoppelse: Hvorfor og hvordan kommer man det til livs?

Kvinde tage maven pga. smerte
Kvinde tage maven pga. smerte
Foto: Getty Images

Hver fjerde dansker har en varierende grad af kronisk forstoppelse. Det er ikke noget, der bliver talt højt om, men det er et problem for alt for mange. Forstoppelse kan ramme alle, men risikoen stiger med alderen.

Hvorfor bliver man forstoppet?

Der kan være mange grunde til, at man bliver forstoppet, men nogle af de mest typiske årsager er fx, at man drikker for meget kaffe, dyrker for lidt motion, drikker for lidt væske, får for få fibre eller som bivirkning af medicin.

Man kan også opleve at blive akut forstoppet, hvilket typisk ses hos personer, der normalt ikke har fordøjelsesproblemer. Det kan fx skyldes længere rejser med uvante toiletforhold, psykisk pres, rygestop eller væsketab.

Hvad kan man stille op mod forstoppelse?

Rådende mod forstoppelse er enkle, og der er mulighed for både at forebygge og helbrede forstoppelse. Det er først og fremmest vigtigt at spise og drikke fornuftigt samt at bevæge sig. Sørg for at få en fiberrig kost og drik mindst 2 liter vand om dagen. Derudover er det vigtigt at gå på toilettet, når trangen melder sig. Hvis man holder på sin afføring, vil den blive skubbet tilbage i tarmen, så mister den væske og går tilbage i tarmen, hvor den bliver hård og knoldet – og derved opstår forstoppelse.

Fra naturens side sad man i hug, når man skulle af med sin afføring. Derfor bør man læne sig lidt frem og få benene lidt op, når man er på toilettet for at kunne tømme tarmen bedre. Det vil være en fordel at købe en lille skammel, som fast kan stå ved siden af toilettet.

Symptomer på forstoppelse

  • Afføring mindre end tre gange om ugen
  • Maven føles udspilet og luftfyldt
  • Mavesmerter pga. udspiling af tarmen
  • En følelse af, at tarmen ikke er blevet tømt
  • Dårlig ånde og ildelugtende prutter
Næste artikel