Home » Mave og Tarm » Pas på dit liv og gør som flertallet: Sig ja tak til screening for tarmkræft
Tarmkræftscreening

Pas på dit liv og gør som flertallet: Sig ja tak til screening for tarmkræft

Model af tarmsystem med kræftknuder
Model af tarmsystem med kræftknuder
Foto: Getty Images
avatar

Mette Bach

Seniorforsker og ph.d. på Afdeling for Folkeundersøgelser ved Regionshospitalet Randers

Sandsynligheden for at overleve tarmkræft er høj, hvis diagnosen stilles tidligt. Derfor skal flere sige ja tak til screening for tarmkræft.

Hvert år får 4.250 danskere diagnosen tarmkræft, og heraf er 2.500 i aldersgruppen 50-74 år. Det gør tarmkræft til den tredje hyppigste kræftsygdom i Danmark.

Symptomerne i de tidlige stadier er ret svage, og derfor mærker den enkelte patient sjældent noget, før sygdommen har udviklet sig og eventuelt spredt sig. Derfor indførte man i 2014 et screeningsprogram til danskere mellem 50 og 74, hvor alle i målgruppen blev inviteret én gang frem til 2018.

Screening hvert andet år

Siden 2018 har screeningsprogrammet været fuldt implementeret, så målgruppen fremover inviteres hvert andet år.

Det har givet gode resultater, fortæller Mette Bach Larsen, der er seniorforsker og ph.d. på Afdeling for Folkeundersøgelser ved Regionshospitalet Randers.

”Vi kan se, at sandsynligheden for at blive diagnosticeret i et tidligt stadie er meget højere, hvis man er blevet inviteret til screening. Det er godt, fordi en tidlig diagnose øger chancen for at overleve.”

Blandt de, der får diagnosen i det tidligste stadie, overlever 90 procent. Det skyldes, at kræfttumoren stadig kun sidder i tarmen og derfor relativt let kan fjernes med en operation.

40 procent takker nej til kræftscreening

Når man får screeningstilbuddet, får man tilsendt et prøvekit med et rør, en prøvepind samt et opsamlingspapir, som skal spændes ud på kummen. Man skal selv tage prøven og sende den retur.

Hvis det viser sig, at der er blod i afføringen, bliver man inden for 14 dage indkaldt til en kikkertundersøgelse.

Cirka 60 procent af dem, der får tilbuddet, vælger at deltage i screeningen.

”Det er tilfredsstillende, men jo flere jo bedre. Det er selvfølgelig helt op til den enkelte, hvis ikke man har lyst til at deltage, men det skal være et informeret valg, så man ved, hvad man siger nej til,” siger Mette Bach Larsen.

Deltagelse i screening kan være livsforlængende

Undersøgelser har vist, at nogle finder det grænseoverskridende at skulle forholde sig til sin egen afføring. Andre er bange for at finde ud af, at de har kræft. Men fordelene ved at deltage opvejer ulemperne, mener Mette Bach Larsen.

”Hvis man deltager og finder ud af, at man er syg, er det naturligvis ubehageligt, men så bliver man behandlet, og så er det i mange tilfælde overstået. Hvis man først henvender sig til lægen, når man mærker symptomer, er der risiko for, at kræften har udviklet sig. Så stiger dødsrisikoen, og der skal en meget mere indgribende behandling til,” siger seniorforskeren og tilføjer, at man altid bør gå til lægen med symptomer, uanset om man er screenet eller ej.


Next article