Home » Mave og Tarm » Opsporing af mave-tarmsygdom: Hvorfor har jeg ondt i maven?
Ondt i maven

Opsporing af mave-tarmsygdom: Hvorfor har jeg ondt i maven?

Foto: Getty Images
avatar

Mia Lerche Schomacker

Klinisk diætist og kandidat i sundhedsvidenskab

En mave-tarmsygdom kan have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser for den enkelte person. Alligevel er området negligeret og tabubelagt, hvilket vanskeliggør effektiv opsporing og behandling.

Det anslås, at op mod 2 millioner danskere lider af en mave-tarmsygdom. Det kan betyde daglige smerter og invaliderende symptomer, der kan gå udover arbejdsliv, socialt liv og livskvalitet. Dette medfører en kæmpe samfundsøkonomisk byrde til behandlingsomkostninger og tabt arbejdsevne.

Diagnosen kan være svær at stille

Når opsporing og behandling af mave-tarmsygdomme alligevel ikke altid fungerer, kan det skyldes flere ting. Symptomer fra mave-tarmsygdomme overlapper ofte hinanden, hvilket kan forvirre både patient og behandler. Undersøgelser viser desuden, at flere af sygdommene ofte følges ad. F.eks. har personer med kronisk tarmbetændelse, glutenallergi og endometriose øget risiko for irritabel tarmsyndrom. Der ses også overlap mellem mave-tarmsygdomme og autoimmune sygdomme, hvilket øger risikoen for, at en tilstand overses. Desværre er der tendens til, at mave-tarmpatienter ikke tages alvorligt i sundhedsvæsenet. Det gælder i særdeleshed tilstande, hvor der ikke kan påvises en fysisk årsag til symptomerne. Mange patienter føler, de ikke bliver hørt, hvilket kan medføre forværring af symptomer og nedsætte livskvaliteten yderligere.

Hvem har ansvaret?

Behandlere har et kæmpe ansvar for at videreformidle diagnoser og behandlingsmuligheder på en hensigtsmæssig måde. Talrige undersøgelser viser, hvordan psykiske – men også målbare fysiske symptomer – kan forbedres, når en behandlers tilgang er empatisk og helhedsorienteret. Dele af sundhedsvæsenet er desuden ikke tilstrækkeligt opdateret i forhold til optimal behandling, især på ikke-medicinske områder som kost og livsstil, som gennem de seneste år har vist stort potentiale i behandling af mave-tarmsygdomme. Mange får dermed en diagnose, de ikke ved hvordan, de skal håndtere. Hvis vi skal sikre en bedre behandling af mave-tarmsygdomme, er vi som behandlere ganske enkelt nødt til at tage vores fremgangsmåde op til revision.

Søg hjælp

Den enkelte borger har dog også et ansvar for at opsøge hjælp. Mave-tarmproblemer er for mange et tabubelagt emne. Undertrykker man sine symptomer og undgår at drøfte dem med sine nærmeste eller med sin læge, kan det i høj grad påvirke livskvaliteten og i værste fald kan alvorlige sygdomme overses. Alle kan ind i mellem opleve mavesmerter, diarré, forstoppelse og oppustethed. Symptomerne kan f.eks. skyldes virus, usund livsstil eller psykisk belastning. Fælles for dem er, at symptomerne som regel er forbigående eller forbedres, når der foretages ændringer i livsstilen. Hvis symptomerne derimod fortsætter eller ledsages af ufrivilligt vægttab, blod i afføring, uforklarlig feber eller vedvarende diarré, opkastninger eller mavesmerter, bør der altid opsøges læge.

Vi skal bryde tabuet

Endeligt ligger der en samfundsmæssig opgave i at gøre mave-tarmproblemer til et mindre tabubelagt emne. Ved at nedbryde tabuet, gøre borgerne bedre informeret, indrette samfundet efter vores kroppes behov og ved at tage patienterne alvorligt, vil opsporing og behandling af mave-tarmsygdomme kunne forbedres markant. Denne kampagne er et vigtigt skridt i retningen mod netop dette! God læselyst.

Næste artikel