Hele familien bør være med, når unge går i misbrugsbehandling. Så lærer forældre og søskende, hvad personen går igennem.
”Hvis du har et barn på 12-13 år, som får problemer med misbrug, er det typisk noget, der river familien i stykker. Jeg har set mange, der har været igennem det her, og det går hårdt ud over både søskende og forældre. Det ender ofte med, at forældrene går hvert til sit.” Sådan fortæller Henrik Vester, hvis søn har været igennem et hashmisbrug og nu er kommet ud på den anden side efter to år på et behandlingscenter. Henrik Vester understreger, at det for andre familier i samme situation gælder om så tidligt som muligt at tage kontakt til kommunen og komme i gang med misbrugsbehandling. ”Der er ikke andet at gøre end at bede om hjælp. For når først THC, som er aktivstoffet i hash, begynder at rode rundt i hjernen på en teenager, så kan man ikke sætte sig ned med ham eller hende og tale fornuftigt og sige, at ’nu skal du altså holde op med det her’.”
Svingende kvalitet
Samtidig fortæller Henrik Vester, at man også skal være forberedt på, at det ikke er så lige til at få den nødvendige hjælp. Da hans søn på et tidspunkt kom til dem og sagde, at han havde brug for hjælp, ringede Henrik Vester til en døgnvagt ved Hillerød Hospital og fik svaret ”Har du prøvet at sige til ham, at han skal lade være?” Da hans søn kom i behandling, viste det sig imidlertid at være det helt rigtige sted. ”Kvaliteten af behandlingssteder for unge er utroligt svingende. Der er mange steder, hvor de kan få lov til at sidde på deres værelse og ryge hash, hvis bare de ikke laver kriminalitet, og det er jo ikke behandling. Men der var vi heldige. Vi kontaktede kommunen, som anbefalede et sted, der var helt fantastisk for os. En af de ting, der gør det sted specielt er, at de tvinger dig til som familie at tage derop en weekend i kvartalet,” siger han.
Misbrug kan ramme alle familier
”I de weekender gennemgår personalet de metoder, de bruger i misbrugsbehandlingen. Det betyder, at man som familie får lov til at prøve dem på egen krop, så man kan lære, hvad det er, ens børn går igennem. Det er ufatteligt vigtigt, for de børn oplever jo en meget voldsom udvikling over relativt kort tid,” forklarer Henrik Vester og tilføjer, at weekenderne samtidig bliver til en behandlingssession, fordi man møder 8-10 familier, der har nøjagtig det samme problem som en selv. ”Vi er en helt almindelig familie, ingen misbrug eller arbejdsløshed eller noget hos forældrene. Vi er som sådan nærmest kedelige, og man kan godt glemme, at det kan ramme sådan helt almindelige mennesker som os. Men det kan det, og desuden kan man så også se, at der måske er nogle andre, knap så åbenbare mønstre, i ens liv, som man bør se nærmere på. For hvad end man vil det eller ej, så begynder børn i den alder ikke at eksperimentere uden, at der er noget i deres liv, de skal kompensere for.”