Folk med psykiske lidelser kæmper ofte med misbrug, men ifølge speciallæge Henning Laugesen er løsningen slet ikke medicinsk. Misbrugspsykiatri handler om at skabe mening i patienternes liv.
Depression og misbrug
Mange patienter med psykiske lidelser som ADHD, autisme, skizofreni og maniodepressiv psykose kæmper også med alkohol- eller stofmisbrug. Det skyldes manglen på et godt liv, mener Henning Laugesen, der er speciallæge i psykiatri, og som i snart 20 år har arbejdet med misbrugspsykiatri og sammenhængen mellem misbruger og psykiske lidelser, bl.a. samarbejde med socialpædagogiske opholdssteder. ”Mens du og jeg får stimuleret vores belønningscenter i hjernen i hverdagen, når vi går på arbejde, hjælper andre mennesker, leger med vores børn og på andre måder dyrker det gode i vores liv, så får patienter med psykiske lidelser ikke den tilfredsstillelse. Så sker der ofte det, at de enten rammes af en svær depression, eller søger at fylde deres liv med et misbrug i stedet”, forklarer han.
De offentlige tilbud har tidligere haft en berøringsangst overfor patienter med et misbrug.
Henning Laugesen, speciallæge i psykiatri
Offentlig berøringsangst for misbrug
Henning Laugesen har de sidste syv år haft egen klinik i Aarhus, hvor han har hjulpet utallige patienter, som det offentlige har vendt ryggen. ”De offentlige tilbud har tidligere haft en berøringsangst overfor patienter med et misbrug. Man har i flere tilfælde krævet, at de afvikler deres misbrug, før de begynder på en psykiatrisk behandling, men hvordan bærer man sig ad med det, når det netop er den psykiske lidelse, der er skyld i afhængigheden?”, spørger Henning Laugesen retorisk.
Psykiatrisk behandling en social indsats
I dag er man heldigvis blevet langt mere bevidst om de specielle behov, som patienter med et misbrug har til deres behandlingsforløb. Det betyder, at regioner og kommuner i dag samarbejder på tværs af tilbuddene, når de skal hjælpe psykiatriske patienter ud af afhængighed. ”Det er helt afgørende, at den psykiatriske behandling ikke foregår i et vakuum. Det kræver en fælles og kontinuerlig indsats, der både indebærer psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling, men også sociale og beskæftigelsesmæssige tiltag, så det hul, misbruget efterlader, hurtigt fyldes med mere meningsgivende ting som arbejde eller uddannelse”.