Home » News » Louise plejer selv sit sår: ”Jeg er glad for, at jeg selv kan klare det”
Annonce
Mölnlycke

Louise plejer selv sit sår: ”Jeg er glad for, at jeg selv kan klare det”

mölnlycke
mölnlycke
Foto: Mölnlycke

42-årige Louise Gormsen har gennem sit liv haft flere svære sår, som hun selv har plejet. Nu fortæller hun om sin nuværende situation og giver sine bedste råd til andre sårpatienter.

Louise Gormsen har lidt af sukkersyge i de seneste 33 år. Sygdommen har som følgevirkning givet hende mange svære sår gennem årene, hvilket blandt andet har betydet, at hun har fået amputeret flere af sine tæer. På nuværende tidspunkt har Louise et diabetisk fodsår, som volder problemer.

Louise Gormsen

Foto: Privat

“Selv hvad der har lignet en lille rift har kunnet udvikle sig til et stort sår på grund af sukkersygen. Det skete igen for et års tid siden på min fod, og såret har haft meget svært ved at hele lige siden.”

Det er nu cirka otte gange fem centimeter i størrelsen. I løbet af den seneste tid er det kun blevet værre, fortæller Louise Gormsen.

Selvom det ikke er kutymen i det danske sundhedsvæsen, så plejer Louise Gormsen som sårpatient selv sit eget sår. Det betyder, at hun ikke får en hjemmesygeplejerske til at skifte plaster eller forbinding.

Arbejder du som sygeplejerske? Læs mere her.

”Jeg har stort set altid ordnet det selv. Dels fordi jeg har fået så meget viden om sårpleje og behandling som sårpatient gennem årene, men også fordi jeg har et job med skiftende arbejdstider. Af de årsager vil det sjældent give mening at skulle få en hjemmesygeplejerske til at komme forbi, så derfor er jeg glad for, at jeg selv kan klare det. For jeg ved selvfølgelig godt, at det langt fra er alle, som er så heldige, at de selv er i stand til det.”

Louise ser lyst på fremtiden for helingen af sit diabetiske fodsår, for inden længe skal hun nemlig behandles med en hudtransplantation.

”Selvom jeg selv plejer mit sår, er jeg ofte i kontakt med sårafdelingen på Bispebjerg Hospital. De er enormt dygtige til at hjælpe mig, især når der opstår komplikationer.”

Det nyeste er, at de vil tage hud fra mit lår og lægge over såret, og så skulle det kunne hele ordentligt i løbet af nogle uger. Det ville være helt fantastisk, fortæller Louise med glæde i stemmen.

Da Louise bliver bedt om at give sit bedste råd til andre sårpatienter, er hun klar i mælet.

”Jeg vil nævne, at det er en meget god ide at være opmærksom på selv de mindste forandringer i såret. Hver dag. For jeg ved af erfaring, at såret kan udvikle sig meget på bare en enkelt dag – også til det værre. Får man ikke lige tjekket såret i et par dage, og der går infektion i det, kan det hurtigt blive alvorligt.”

Er du patient? Læs mere her.

Men allervigtigst er det måske, at man ikke går ned med flaget på grund af sit sår. Det ved Louise af erfaring.

”Man skal have tålmodighed, for det kan tage lang tid om at hele. Men det kan jo heldigvis lade sig gøre, især hvis man er omhyggelig i sin pleje, har gode produkter og er i kontakt med dygtige mennesker i sundhedsvæsnet.”

Selvom jeg sommetider kan have lyst til at sætte mig i et hjørne og være frustreret over, at jeg har et sår, prøver jeg at forblive positiv, for der er altid nogle, som har det dårligere end jeg. Det lyder måske som en kliché, men jeg vil ikke lade såret bestemme over mit liv.

Næste artikel