Per Saaby
Bestyrelsesmedlem i Consentio
Unge med nedsat funktionsniveau kan opnå stærkere personlige, sociale og faglige kompetencer gennem en Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU). Men skal ungdomsuddannelsen fortsat kunne tage hånd om den enkelte elev, skal kommunerne afsætte penge nok. Kvalitet og økonomi hænger sammen, siger Per Saaby fra STU-foreningen Consentio.
En Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) er et treårigt uddannelsesforløb rettet mod unge med et handikap eller særlige behov, som ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Men hvor de almindelige erhvervs- og studieforberedende ungdomsuddannelser skal ruste eleverne til videreuddannelse eller et arbejde, har STU et formål mere – og det er i mange tilfælde det vigtigste:
”Hvis vi når
dertil, hvor det unge menneske ved, hvad det vil, og hvad det kan – og
hvordan det passer sammen med det omkringværende samfund, er vi nået
rigtig langt med STU. For så står det unge menneske et sted, hvor det
ikke bliver mere udfordret, end det allerede er, og foran et
meningsfuldt liv, det kan se idéen med at kaste sig ud i,” siger Per
Saaby, der er bestyrelsesmedlem i Consentio.
En STU stykkes sammen af undervisningsforløb på forskellige institutioner med STU-udbud, erhvervspraktik og andre elementer, der er relevante for den enkelte elev. Consentio er en STU-forening for udbydere af særligt tilrettelagte uddannelser i Danmark. Foreningen har til at opgave at sikre, at paletten af STU-udbud er lige så varieret som STUs målgruppe.
Nedskæringerne rammer eleverne
Det er landets kommuner, der tilrettelægger STU, vurderer om en given ung kan blive optaget på uddannelsen og i det hele taget har ansvaret for den.
”STU er en individualiseret uddannelse. Det er i hvert fald det, STU bør være. Men man får færre og færre penge til at gøre uddannelsen specialiseret. Københavns kommune har eksempelvis skåret 4000 kroner per elev per måned i de seneste udbud. Hvis man gerne vil have mange små tilbud, der kan ramme lige præcis den elev, der har brug for netop det, skal man ikke skære i budgettet. Det afskærer de små steder for at byde sig til,” siger Per Saaby.
Nedskæringerne går med andre ord ud over mangfoldigheden i STU-udbuddene. Højere normeringer på uddannelsen kan være en anden konsekvens:
”Hvis der kommer flere elever per underviser eller kontaktlærer, er konsekvensen mindre tid og overskud til den enkelte STU-elev. Det gælder i hvert fald alle STU’er i København.”
Per Saaby forklarer, at det langt fra er alle STU-elever, der fungerer i en klasse eller gruppe. De elever, der udfylder relativt små roller i eksempelvis virksomheder, har også brug for kvalificeret støtte. Og den er ikke billig.
”De specialuddannede medarbejdere, der er brug for i STU-sammenhæng, skal jo have en ordentlig løn selvom kommunerne skærer i økonomien. Kvalitet og økonomi hænger sammen. Det kan vi ikke komme udenom,” fastslår Per Saaby.
Hvad er løsningen?
”Man bør sætte en grænse for, hvor meget en STU skal koste. Hvis kommunerne bare fulgte Kommunernes Landsforenings anbefalinger for, hvad uddannelsen skal koste, var meget reddet. Men det beløb går mange kommuner langt under. Det er en dyr uddannelse, det er der ingen tvivl om. Men når man har valgt at give de udfordrede unge en særligt tilrettelagt individuelbaseret ungdomsuddannelse, som de ved gud har brug for, skal der følge en vis økonomi med. Ellers er det svært at løfte opgaven,” siger Per Saaby.
Om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Unge under 25, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, har et retskrav på at få tilbudt en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Uddannelsen er ikke kompetencegivende til videre uddannelse eller erhverv. Den har til formål, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet