Home » Usynlig Syg » Kronik: Alle skal have ret til en kompetencegivende ungdomsuddannelse
Psykisk sårbar

Kronik: Alle skal have ret til en kompetencegivende ungdomsuddannelse

Knud Kristensen, landsformand, SIND – landsforeningen for psykisk sundhed
Knud Kristensen, landsformand, SIND – landsforeningen for psykisk sundhed
Knud Kristensen, landsformand, SIND – landsforeningen for psykisk sundhed

Alt for mange mennesker med en psykisk lidelse står uden for arbejdsmarkedet. Flere undersøgelser har dokumenteret, at der er markant forskel på beskæftigelsesstatus mellem de, der har en sindslidelse, og de der ikke har.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har påvist at kun 27 % af mænd med en sindslidelse i 2005 var beskæftiget som lønmodtagere. For mænd uden en sindslidelse var tallet 80 % (Blandt kvinder var tallene hhv. 33 og 77 %).

En del af forklaringen er, at gruppen af mennesker med sindslidelse i gennemsnit har langt mindre uddannelse end personer uden en sindslidelse.

Mange sindslidelser viser sig i den sene barndom eller i ungdommen, og dette vil naturligvis ofte påvirke deres skolegang/uddannelse.

En række undersøgelser har påvist, at der er en betydelig sammenhæng mellem sindslidelse og uddannelse. Rockwool Fondens Forskningsenhed har vist, at blandt mennesker med sindslidelser er der 46 % mænd og 40 % kvinder, der har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. For mennesker uden en sindslidelse er de tilsvarende tal 19 og 16 %.

Mennesker med psykiske lidelser får altså i langt ringere grad end andre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Sindslidelsen påvirker den enkeltes mulighed for at følge med i skolen, dels fordi lidelsen kan reducere indlæringsevnen, dels fordi lidelsen kan forøge antallet af fraværsdage pga. sygdommen.

FN’s Handicapkonvention

Det følger ellers af FN’s Handicapkonvention, at mennesker med handicap ikke må udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og at der skal foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte behov. Det følger endvidere af konventionen, at personer med handicap skal have den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem.

Mennesker, der på grund af en psykisk lidelse har en funktionsnedsættelse, er i konventionens forstand personer med handicap.

Som ovenstående tal tydeligt dokumenterer, så lever Danmark ikke op til sine forpligtigelser i henhold til konventionen. Alt for mange unge med en psykisk lidelse går glip af mulighederne for at få en ungdomsuddannelse, og de udelukkes ofte fra arbejdsmarkedet.

Specialpædagogisk støtte

Der bør gøres langt mere for, at unge med psykiske lidelser får mulighed for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Det kan bl.a. gøres ved at tilbyde mere og bedre specialpædagogisk støtte i folkeskolen og i ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

For nogle vil specialpædagogisk støtte i kombination med særligt tilrettelagt uddannelse, være en mulighed. Det gælder f.eks. de særlige klasser for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) – også kaldet ASF-klasser. Problemet med ASF-klasserne er bare, at der er alt for få af dem (der er 13 klasser fordelt på de fem regioner), og at de er forbeholdt mennesker med en Autisme Spektrum Forstyrrelse. Er man ramt af en anden lidelse, kan man ikke få en af disse pladser.

Særligt Tilrettelagt Uddannelse

Mange unge med psykiske lidelser henvises til Særligt Tilrettelagte Uddannelse – STU. STU kan være en rigtigt god ordning for unge med særlige behov.

Men man skal være opmærksom på, at en STU ikke giver adgang til videregående uddannelser. Man får i stedet et kompetencepapir for det, der er gennemført i løbet af uddannelsen. Dette kompetencepapir skal give den studerende mulighed for at finde et arbejde efter endt uddannelsesforløb. Udfordringen er, at arbejdsløsheden er forholdsvis høj efter gennemført STU.

Løsningen kan være, at alle – også unge med en psykisk lidelse – får mulighed for at tage en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Det kan – alt efter den enkeltes forudsætning – være en almindelig gymnasial uddannelse (evt. med specialpædagogisk støtte), særligt tilrettelagte gymnasieklasser (a la ASF-klasserne) eller en STU, der målrettes bedre, så den kvalificerer til jobs, som den enkelte kan og vil bestride.

Next article