Pårørende er en vigtig ressource i behandlingen af psykisk syge. Hvis de bliver inddraget i behandlings- og rehabiliteringsforløb, er risikoen for tilbagefald og genindlæggelser mindre.
Rigtig mange pårørende til psykisk syge er frustrerede over, at de ikke bliver inddraget i behandlingen og rehabiliteringen af deres kære.
Undersøgelser viser, at op mod to tredjedele af de pårørende ikke synes, de er involveret i behandlingen. Og det står i kontrast til flere større internationale undersøgelser, der viser, at inddragelse af pårørende kan føre til 45 pct. færre tilbagefald og 22 pct. færre genindlæggelser. Samtidig øges den syges samarbejdsvilje i forhold til medicinsk behandling med 40 pct.
“Inddragelse af de pårørende er vigtigt for en positiv udgang på sygdomsforløbet. Forskning viser, at recoveryprocessen går meget hurtigere, når pårørende involveres. Derfor er det påfaldende, at så mange pårørende alligevel bliver holdt udenfor,” fortæller Knud Aarup, der er formand for foreningen Bedre Psykiatri – Landsforeningen for Pårørende til Psykisk Syge.
Pårørende er vejen tilbage til livet
Han mener, at de pårørende er en stor ressource, når det kommer til at hjælpe personer med psykisk sygdom på landets botilbud.
“De pårørende har en uvurderlig viden om personen. Når en person med psykisk sygdom kommer i behandling, har de pårørende ofte allerede forsøgt at hjælpe i flere år. De kender personen meget bedre, end behandlerne kan komme til,” siger han.
Dertil repræsenterer de ofte vejen tilbage til et normalt liv.
“De syge har brug for de nære relationer, som de pårørende er for dem. De ser deres pårørende og bliver motiveret for at arbejde for at få det, de pårørende har – et normalt liv, et arbejde, en familie. De pårørende repræsenterer en vej tilbage til livet som ikke-syge,” siger Knud Aarup og fortæller, at man ser det samme med somatisk syge – altså personer, der lider af fysiske sygdomme og er igennem længere behandlingsforløb.
“Vi har alle brug for grundlæggende relationer, ikke mindst når vi kæmper for at komme tilbage til livet.”
Bedre uddannelse af personalet
Når pårørende alligevel ikke bliver inddraget nok, skyldes det ifølge Knud Aarup flere vilkår.
“Nogle
steder er personalet ikke godt nok uddannet. Og så har de ikke nok
viden om betydningen af pårørendeinddragelse,” siger han og fortsætter:
“Flere steder hører vi, at der ikke er ressourcer til det. Det bliver set som en omkostning og belastning, og ikke som et aktiv. Men de kan netop være en ressource, og derfor skal vi have mere fokus på, hvor betydningsfuldt det kan være.”
Foreningen Bedre Psykiatri foreslår derfor, at det bliver et krav, at pårørende bliver inddraget.
“I Norge har behandlerne pligt til at inddrage de pårørende, og det mener vi er en god vej at gå. Når det kommer til behandling af børn, står det flere steder i loven, at forældrene skal inddrages og informeres. Det bør også ske i voksenpsykiatrien.”