Skip to main content
Home » Astma og Allergi » [Astma og Allergi] ikke 2 sider af samme sag
Astma vs Allergi

[Astma og Allergi] ikke 2 sider af samme sag

Lille dreng gnider sig i øjnene
Lille dreng gnider sig i øjnene
Foto: Unsplash.com

Der er en sammenhæng mellem astma og allergi, men det er ikke 2 sider af samme sag, forklarer Hans Bisgaard, overlæge og professor i børnesygdomme

I takt med pollentallene, stiger antallet af røde øjne og løbende næser, og mange af os vil blive stærkt hæmmet af de generende symptomer. Hvorfor flere og flere mennesker i den vestlige verden reagerer så voldsomt på helt almindelige påvirkninger som pollen, dyr, støvmider og forskellige fødevarer, kan vi endnu ikke forklare, trods årtiers forskning. Der er ingen tvivl om, at det hænger sammen med vores miljø, ændrede kost og adfærd, men mekanismerne bag sygdommen er ikke afklaret. Vi er derfor også næsten på bar bund omkring, hvordan vi forhindrer og vender udviklingen. Det har længe været antagelsen, at man ved at undgå at blive udsat for eksempel for husdyr eller støv i de tidlige leveår kunne forhindre allergi senere i barndommen. Men den seneste forskning viser, at der ikke er en direkte sammenhæng. Det lader altså ikke til at børn, der har været udsat for husdyr som spæde, har større risiko for senere at udvikle allergi over for hund eller kat, end børn fra hjem uden dyr uanset deres arvelige anlæg.

Diagnosticering af astma og allergi

Inden for diagnosticeringen af allergi halter vores gængse metoder også. Det foregår i dag enten gennem en priktest, hvor en lille dråbe med opløst allergen sættes på underarmen, der prikkes let med en nål samme sted, for at udsætte kroppen for stoffet. Reaktionen bliver derefter aflæst ved en rødmen og hævelse af huden som tegn på, at kroppens immunforsvar genkender prøven som noget ‘fjendsk’. Man kan også tage en blodprøve og direkte måle mængden af antistoffer mod et givent allergen. Det har hidtil være antaget, at begge metoder var lige brugbare til at bestemme, om man er alleregisk over for et givent stof, men nye forskningsresultater viser, at der er meget dårlig sammenhæng mellem de to metoder. Uoverensstemmelsen er helt markant for fødevareallergi hos børn. Det bør få betydning i klinikken og for vores måde at fastslå en allergidiagnose på.

Myteaflivning

Flere andre myter er ved at blive punkteret inden for astma og allergi. Hvor det også længe har været antagelsen, at var man astmatiker eller havde eksem som barn, så blev man med stor sandsynlighed allergiker senere, har vi for nyligt vist, at denne såkaldte atopi hos børn ikke kan defineres som en egentlig tilstand. Sammenhængen mellem astma, allergi og eksem afhænger derimod af alder, allergen og måden at teste for det på. 

Behandling

For de mange astmatikere ser der ud til at være håb forude. Et nyligt studie har vist at antibiotikabehandling af astmatilfælde hos børn kan halvere antallet af sygedage. Hvor det hidtil har været antaget, at astmaforværringer skyldes virus, viser det sig nu, at det hjælper markant at fjerne bakterier ved akut sygdom hos astmatiske børn.

To andre studier tyder på, at vi måske helt kan forebygge astma. Her fik gravide kvinder, i et studie i Danmark og et i USA, ekstra tilskud af D-vitamin under graviditeten, hvilket reducerede antal børn, der udviklede astma. Der er altså mange tegn på, at forskningen på feltet er ved at rykke. Der ligger stadig et stort arbejde i at forstå samspillet mellem de mange faktorer, der har betydning for udviklingen af disse komplekse sygdomme. Imens forskerne arbejder, er det vigtigt at huske, at behandlingerne vi har i dag er gode og virksomme, men kræver, at man følger retningslinjerne. Forhåbentligt bliver det derved et godt forår for alle!

Next article