ALK Positiv lungekræft er en meget sjælden kræftform. Men det er også en meget atypisk type lungekræft, idet den især rammer yngre mennesker, der aldrig har røget. Vi har talt med onkolog Edyta Maria Urbanska om sygdommen og om de fremskridt der er sket indenfor behandlingen, som kan betyde, at den førhen dødelige kræftform kan få betegnelsen kronisk sygdom.
Lungekræft er en af de mest almindelige kræftformer i Danmark. Og en af de mest dødelige. Hvert år rammes mere end 5.000 danskere af lungekræft og helt op mod 80-90% af tilfældene skyldes rygning. Men lungekræft er ikke bare lungekræft, og ud af disse mange tilfælde er der en lille gruppe på mellem 5 og 7% – eller godt 35 mennesker – der får diagnosen ALK Positiv lungekræft. Og den adskiller sig markant fra alt, hvad man ellers forbinder med lungekræft.
”Der er nok en tendens til at tænke at lungekræft er noget, der kun rammer ældre mennesker – og især mennesker der ryger eller har røget meget. Men sådan er det ikke med ALK,” fortæller Edyta Maria Urbanska, der er en af de førende eksperter indenfor ALK Positiv lungekræft. Og hun fortsætter:
”Som udgangspunkt er den klassiske patient med ALK Positiv lungekræft yngre. Det vil sige, at cirka 30% af dem der bliver ramt er under 40 år og at godt halvdelen får diagnosen ALK Positiv inden de er fyldt 50, hvilket er 20 år tidligere end for lungekræft generelt.”
Edyta Maria Urbanska
En af de førende eksperter indenfor ALK Positiv lungekræft
Foto: privat
En anden ting, der adskiller ALK Positiv lungekræft fra øvrige former for lungekræft er, at størstedelen af patienterne enten er ikke-rygere eller kun har røget ganske lidt, (hvilket nok strider lidt med vores gængse opfattelse af patienter med lungekræft.) Og sammenholdt med uspecifikke symptomer som træthed, vægttab og hoste kan det derfor også være utrolig svært at diagnosticere sygdommen. Det betyder, at langt størstedelen først får diagnosen ALK Positiv lungekræft, når sygdommen har spredt sig.
”Det gælder naturligvis om at opdage sygdommen i de tidlige stadier, hvis vi skal kunne behandle effektivt. For det er sygdommens stadie, der afgør behandlingen. Er man i stadie 1 eller 2 vil kræften typisk kunne fjernes ved operation. Er man i stadie 3, er operation ofte ikke længere muligt, så her benyttes strålebehandling og kemoterapi samt nogle gange immunterapi i forsøget på at behandle – men opdages ALK Positiv først i stadie 4, så er det ikke længere muligt at behandle, men kun tilbyde lindrende og livsforlængende behandling. Dog kan målrettet behandling suppleres med stråleterapi eller kirurgi for at opnå en bedre kontrol der, hvor sygdommen stadig rører på sig,” forklarer Edyta og supplerer at 65% af patienterne først får stillet diagnosen i dette sidste stadie.
En af udfordringerne ved ALK Positiv lungekræft er, at cancercellerne kan udvikle resistens, så man må ændre i behandlingen af den enkelte patient. Men heldigvis udvikler videnskaben sig også, og i de senere år er der blevet forsket meget i nye behandlinger af mennesker med ALK Positiv.
”Vi oplever stor succes med målrettet behandling med såkaldt ALK-hæmmere. De er direkte målrettet mod den genforandring (dvs. et hybrid ALK-gen, hvor ALK-genet fusionerer med et andet gen), der har forårsaget kræften og kan hjælpe med at forsinke og endda stoppe yderligere spredning. Det betyder, at vi ikke alene kan forlænge livet for mange ALK Positiv patienter, men mange oplever også en markant forbedring af deres tilstand og altså også en øget livskvalitet,” siger Edyta.
De seneste tal viser da også, at den mediane overlevelse nu er hele 7 år – og det er værd at bemærke! For det adskiller ALK Positive patienter fra de øvrige lungekræftpatienter. Og ifølge Edyta er det ikke nødvendigvis fjern fremtid, at når patienter bliver diagnosticeret med ALK Positiv lungekræft ikke længere diagnosticeres med dødelig sygdom, men en kronisk sygdom. ”Og det giver unægteligt en form for håb,” slutter Edyta.
Af Rikke Kokholm