Home » Kampen mod kræft » Både patienter og pårørende nyder godt af kræft-sygeplejerskers faglige fællesskab
Kampen mod kræft 2021

Både patienter og pårørende nyder godt af kræft-sygeplejerskers faglige fællesskab

Foto: Unsplash

Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker (FSK) arbejder for at udvikle og synliggøre sygeplejens betydning for at kunne give den bedst mulige behandling.

Vores fornemste opgave er at møde patienten ’i øjenhøjde’ for at give den bedste pleje og behandling i et godt forløb med inddragelse af de pårørende samt at give begge parter brugbare redskaber, siger næstformand i FSK Pernille Tandrup Nielsen, der er kvalitetssikrings- og udviklingssygeplejerske på Hospice Sydvestjylland. 

FSK er organiseret i Dansk Sygeplejeråd, blev etableret i 1980 og har p.t. 850 medlemmer. FSK afholder to faglige arrangementer om året – i år en temadag 18. maj om familiesygepleje og i efteråret et to-dages landskursus med forskellige oplægsholdere, og hvor også FSK’s SIG-er (Speciel Interesse Gruppe) leverer fagligt indhold. 

Vis vejen fra diagnose-start 

Det stiller store krav at skulle møde mennesker, der har fået en kræftdiagnose. 

– Ved diagnose-start går de fleste patienter i chok og har brug for os til at sætte retningen for dem. I det videre forløb er behovene meget individuelle, og så er det vigtigste at lytte til både patienten og de pårørende, der selv langt henne i et forløb stadig kan være i chok, siger FSK’s formand Helle Mathiasson, sygeplejerske og stråleterapeut på Herlev Hospital. 

I et kræftforløb påskønner patienter og pårørende derfor, at der virkeligt er styr på deres forløb. 

– Der er brug for klare linjer, åbenhed og mulighed for kontakt, når behovet opstår, så der skal være en vis form for tilgængelighed, siger Pernille Tandrup Nielsen. 

’Mimikfattig’ patientkontakt i coronatiden 

Corona udfordrer også kræft-sygeplejersker, og særligt den nære kommunikation med patienter kan være svær at opretholde trods FSK’s gode råd og vejledning. 

– Det er vigtigt for os at bruge vores øjne og ’vores lyd’, når vi er skærmet bag mundbind otte timer om dagen. Hvis vi ikke er opmærksomme på vores nonverbale sprog, kan man opfattes som ikke interesseret i den enkelte patient og dennes pårørende, konstaterer Helle Mathiasson. 

Corona-tiden har dog også ført gode tiltag med sig. 

– Mange patienter sætter pris på, at de mange fremmøder nu afløses af videomøder, hvor de kan være hjemme i egen stue med flere af deres pårørende omkring sig eller med på linjen, siger Helle Mathiasson.

Næste artikel