Cana Buttenschøn fik konstateret livmoderhalskræft som nybagt mor: ”Jeg befandt mig i den største lykke – og den største sorg”

I 2021 blev der for alvor vendt op og ned på Cana Buttenschøns liv. Under fødslen af hendes tredje barn opdager lægerne en kræftsvulst i hendes underliv – og blot to dage efter at have født sin datter bliver hendes værste anelser bekræftet: Hun har kræft. Med ét står hun ikke blot midt i den største lykke, men også i den største sorg. Alligevel ønsker hun ikke at have været det foruden.

Jordemoder, forfatter og forretningskvinden bag Cana Care, Cana Buttenschøn, vidste egentlig godt, at der var noget galt længe inden diagnosen blev stillet:

”Allerede inden jeg blev gravid, havde jeg på fornemmelsen, at der var noget, der ikke var som det skulle være. Men jeg havde fået min HPV-vaccinationer og havde overholdt alle aftaler om celleskrab – seneste blot en uge inden jeg blev gravid – så hvad kunne der dog være galt?”

Men da hun begynder at bløde kraftigt i 1. trimester af sin graviditet, kontakter hun alligevel sin læge, der sender hende videre til scanning. Her forsikrer jordemoderen, at barnet har det godt. Hun skal blot tage den med ro. Men Cana fortsatte med at bløde gennem hele sin graviditet.

”Det skreg jo til himlen, at der var noget galt – og at det kunne være cancer. Men som jordemoder vidste jeg jo samtidig godt, at pletblødning kan forekomme og slår det, i samråd med min læge og konsultationsjordemoder, hen med, at jeg nok bare har sarte slimhinder,” fortæller Cana.

Til 20-ugers scanningen opdager jordemoderen imidlertid nogle skygger, forklarer Cana.

”Hun siger at det ser ud som om moderkagen dækker for livmodermunden, men finder kort tid efter moderkagen længere oppe. Lige hvor den skal være, så alt er jo ok.”

Fødslen går i gang – og noget er helt galt

Men alt er ikke ok. For det viser sig, at den skygge jordemoderen havde set, var en kræftknude på størrelse med et barnehoved. Det finder Cana dog først ud af, da hendes fødsel går i gang. 

”Jeg skulle føde hjemme, men da jeg går i fødsel, får jeg voldsomme veer. Meget voldsommere end da jeg fødte mine to første børn. Min kæreste ringer derfor til jordemoderen, der kommer med det samme og konstaterer, at jeg ikke har åbnet mig som jeg skal,” fortæller Cana.

Jordemoderen undersøger derfor omhyggeligt Cana og spørger om hun selv har mærket, at det føles lidt hårdt omkring livmoderhalsen? Cana kan godt mærke en knude, og hun bliver hurtigt klar over, at hun ikke kan føde hjemme, og får midt i sine smerter forberedt sin kæreste på, at det nok ender med et kejsersnit på sygehuset.

”Selv om vi kun bor ganske få kilometer fra Rigshospitalet, så er det mit livs længste køretur,” husker Cana, hvis datter kom til verden i et lidt andet tempo end oprindeligt ønsket.

Hvis man havde opdaget celleforandringerne i starten af forløbet, så havde jeg aldrig fået min datter. Jeg er derfor dybt taknemmelig for at det egentlig ikke blev opdaget – også selv om det er et kæmpe paradoks.

Cana Buttenschøn

Får diagnose med datteren i armene

Samtidig blev der taget et par biopsier af knuden i underlivet. Bare for en sikkerheds skyld.

”Jeg kunne bare mærke, at der var noget helt galt, og er sikker på, at jeg har kræft,” fortæller Cana. Hun bare vil væk fra sygehusverdenen og den mulige kræftdiagnose, der hænger som en tung sky over hende. Og på trods af tårnhøje infektionstal tager hun, kæresten og den lille ny hjem. Men dagen efter er de tilbage på Rigshospitalet.

”Vores datter skulle have lavet en høretest, og jeg skulle have taget nogle flere prøver. Og mens vi sidder og venter med hende i mine arme, kommer der to læger ind og fortæller at jeg har kræft. Hvilken form ved de ikke endnu, men jeg når at tænke, at da jeg jo er HPV-vaccineret og jævnligt testet, så måtte kræften være i hele kroppen,” fortæller Cana.

Derefter fulgte nogle dage, hvor alt virkede ligegyldigt og endeligt. Og det var først da Cana fik besked om, at der var tale om livmoderhalskræft der tilmed ikke havde spredt sig, at hun kunne begynde at se fremad igen.

Fra nybagt mor til cancerpatient

På grund af knudens størrelse, var det ikke muligt at operere. I stedet fik Cana kemoterapi og strålebehandling næsten hver dag de følgende fem uger. En behandling der ikke er for børn.

”Jeg måtte stoppe med at amme, og da min datter var bare fem dage gammel, måtte jeg have hende passet, fordi jeg skulle scannes med radioaktivt stof i kroppen, som gjorde at vi ikke måtte være i fysisk kontakt. Det føles jo helt forkert, som nybagt mor,” siger Cana, der også husker de meget modsatrettede følelser, hun oplevede i den periode:

”Jeg græd meget. Især når jeg oplevede gode ting. Frygten for at miste alt gjorde at jeg så verden på en helt ny måde. På den ene side var jeg lykkelig – og på den anden side utrolig ked af det og de to følelser forstærkede hinanden.”

I dag er Cana erklæret kræftfri og vendt tilbage til det liv hun elsker med familie og virksomhed. Godt nok med en anderledes krop, der er gået i overgangsalder som følge af behandlingen, der også har ødelagt hendes æggestokke, så hun ikke kan få flere børn.

Men selv om hun har været igennem et hårdt forløb, er hun ikke i tvivl om, at der har været en mening med det hele.

”Hvis man havde opdaget celleforandringerne i starten af forløbet, så havde jeg aldrig fået min datter. Jeg er derfor dybt taknemmelig for at det egentlig ikke blev opdaget – også selv om det er et kæmpe paradoks. Men hvordan skulle jeg kunne være vred over noget, der har givet mig en datter?” slutter Cana Buttenschøn, der håber at hendes historie kan få endnu flere til at blive screenet for livmoderhalskræft samt vaccinere deres børn mod HPV-virus.

Af Rikke Kokholm