Home » Kampen mod kræft » En skillevej i kræftbehandlingen: Skal vi vinde, er det nu
Kræftbehandling

En skillevej i kræftbehandlingen: Skal vi vinde, er det nu

Foto: Getty Images

Med en stagnering i overlevelsesraten og over 47.000 nye årlige kræfttilfælde er det på tide at revurdere strategien. Her er Lifs ønsker til den kommende Kræftplan V.

I dagens samfund er kræft en udfordring, der berører millioner af mennesker over hele verden. I Danmark var der over 47.000 nye kræfttilfælde i 2021, hvilket betyder, at 6 procent af alle danskere lever med eller efter en kræftdiagnose. Det svarer til omkring 374.000 personer.

De seneste år har vi set en stagnering inden for visse typer af kræftoverlevelse. Eksempelvis er der ikke længere samme gode stigning i overlevelsen inden for livmoderhalskræft, endetarmskræft og testikelkræft. Generelt er overlevelsesraten stagneret i den nyeste periode 2019-2021 sammenlignet med forrige periode 2016-2018.

Venter i spænding på den kommende Kræftplan V

Siden 1980’erne, hvor kræftoverlevelsen begyndte at stige, er Danmark lykkedes med tidlig opsporing, diagnostik og bedre behandling af kræft. Sammenlignet med andre nordiske lande har vi i Danmark øget kræftoverlevelsen relativt mere siden starten af 1980’erne, så kræftoverlevelsen blandt danskere nu har næsten samme niveau som de øvrige nordiske lande, idet udgangspunktet i Danmark var væsentligt lavere. Men når vi nu på flere kræftområder er stagneret – eller faldende – er det på tide at genbesøge virkemidlerne.

Vi har en vision om, at Danmark senest i 2030 er det førende land i Norden i at overleve en kræftsygdom. Derfor venter vi i spænding på den kommende Kræftplan V.

Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen

Det første og vigtigste punkt, der skal gøres op med, er uligheden i kræftbehandlingen. Havde alle danskere haft de samme muligheder for forebyggelse, opsporing, diagnostik og behandling af kræft som de 20 procent bedst stillede, så ville 3.550 af dem have overlevet eller levet længere.

Derfor håber vi, at der i kræftplanen sættes bredt ind i forhold til både patienterne, sundhedsvæsenet og de virksomheder, der leverer de nye løsninger og teknologier. Vi har muligheden for at gøre Danmark til det førende land inden for klinisk forskning og afprøvning af kræftlægemidler – også gennem tidlig adgang til innovative lægemidler for patienter med livstruende sygdom uden mulighed for anden effektiv behandling, ligesom vi har muligheden for at trække på alle de fordele, der er i ny teknologi og nye innovative kræftlægemidler samt sikre pålidelige data og øge fokus på rehabilitering af kræftpatienter og afhjælpning af deres senfølger. Samlet set vil de danske kræftpatienter få de bedste muligheder i verden inden for kræftbehandling, hvis alle disse punkter forbedres.

Handler om at genvinde livet

Den forbedrede overlevelse i Danmark siden 1980’erne skyldes blandt andet målrettede kræftpakkeforløb, bedre behandlinger og en række screeningsprogrammer, som opsporer kræft tidligt. Det er vigtige tiltag, som også skal tages i brug fremadrettet. Men kræftoverlevelse er dog ikke isoleret til, at hjertet stadig slår i årene efter diagnosen.

Det er afgørende for den enkeltes livskvalitet, at behandlingen er god og bliver iværksat tidligt. Det er også afgørende for samfundet som helhed. For kræftoverlevelse handler ikke kun om at overleve og leve med kræftdiagnosen; det handler i høj grad også om at sikre et godt liv, hvor der både er fysisk og psykisk overskud til at leve livet, være sammen med sin familie og opretholde en normal hverdag.

Når en person overlever kræft, påvirker det ikke kun dem, men også deres familie, venner og det omkringliggende samfund. En stigende overlevelsesrate betyder, at færre familier mister deres kære til kræft, hvilket skaber et stærkere socialt netværk og et mere robust samfund.

At overleve kræft handler ikke kun om at overvinde sygdommen, men også om at genvinde livet.

Sådan øger vi kræftoverlevelsen

#1 Der skal fokus på at forbedre og udbygge kvalitetsdata på kræftområdet som en forudsætning for bedre forståelse af kræft som sygdom og dermed bedre grundlag for klinisk forskning og bedre behandlinger. Det er vigtigt, at der er mulighed for at koble behandling og behandlingseffekt på patientniveau.

#2 Danmark skal være det førende land for klinisk forskning og afprøvning af kræftlægemidler. Det

offentlig-private samarbejde om klinisk forskning er afgørende for både udvikling af ny kræftmedicin og ny anvendelse af eksisterende lægemidler til behandling af kræft.

#3 Der skal indføres forpligtende kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet, så der sikres en ensartet, høj indsats på tværs af landet. Både forebyggelses- og screeningsområdet kan i høj grad være datadrevet og dermed målbart og målrettet. Screeningsprogrammerne bør løbende evalueres og udbygges.

#4 Danske kræftpatienter skal have adgang til nye innovative kræftlægemidler hurtigst muligt efter EMA-godkendelsen, og lægemidlerne skal evalueres inden for den maksimale sagsbehandlingstid i Medicinrådet. Nye innovative lægemidler udfordrer ofte den måde, sygehusvæsenet traditionelt indkøber nye lægemidler på, og der er behov for fortsat dialog mellem Amgros, Medicinrådet og virksomheder om mere værdibaseret fokus i form af øget brug af alternative aftalemodeller til indkøb af kræftlægemidler.

#5 Ny teknologi skal inddrages hurtigt i kræftbehandlingen for at sikre, at patienterne får den rette diagnostik og den optimale behandling. Hvis det er relevant, skal patienterne have kortlagt deres individuelle karakteristika, herunder mutationer og biomarkører som fundament for opstart af en målrettet behandling

#6 Der skal øget fokus på rehabilitering af kræftpatienter. Det gælder både i forhold til tilbagefald, senfølger og genoptræning. Alle kræftoverlevere skal sikres den bedst mulige behandling for at kunne vende tilbage til hverdags- og arbejdslivet, og det skal sikres gennem systematik i opfølgning og vurdering i kommuner, på sygehuse og hos praktiserende læger.

#7 Der skal arbejdes målrettet på at mindske den ulighed, der findes på kræftområdet i forhold til opsporing, screening, diagnostik og behandling, og der skal sættes ind med en vifte af tiltag, herunder bør mulighederne for bedre kommunikation, differentierede indsatser og målrettet støtte undersøges nærmere.

Af Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen

Næste artikel