Home » Kampen mod kræft » Den snigende dræber: Det skal du vide om radon
Infografik

Den snigende dræber: Det skal du vide om radon

Ung rødhåret kvinde ser skeptisk ind i kameraet
Ung rødhåret kvinde ser skeptisk ind i kameraet
Foto: Getty Images

Radon er en radioaktiv gasart, der kan sætte sig i lungevævet. Radon kommer fra undergrunden og finder vej gennem selv den mindste revne i boligens fundament.

Radon-infografik
Copyright: Mediaplanet

Radon

– 300 årlige tilfælde af lungekræft skyldes radon
– Over 300.000 danske husstande overstiger et radonniveau på 100 bq/m3
– 65.000 boliger har et radonniveau over 200 bq/m3
– Den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse ligger på 77 Bq/m3, mens den for etageejendomme ligger på 18 Bq/m3.
– Radonniveauet udendørs er ca. 5 bq/m3
– Er du ryger og bor i en bolig med et højt radonniveau, øges risikoen for radonrelateret lungekræft 25 gange sammenlignet med personer, der aldrig har røget.
– Du kan ikke se, føle, lugte eller smage radon
– Det tager typisk 10-40 år fra radonpåvirkningen er begyndt, til lungekræften konstateres.

3 risikofaktorer for forhøjet radonniveau

Hvilken kommune bor du i?
Selvom radon naturligvis ikke kan skelne mellem kommunegrænser, kan man få et hint om risikoen for et højt radonniveau i den kommune, du bor i.

Hvilken hustype bor du i?
Typisk er radonniveauet højere i kælder- og stueplan med direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Derfor er sandsynligheden for en høj koncentration af radon i enfamiliehuse og rækkehuse end i etageejendomme, hvis man ser bort fra stuelejligheder. Har du kælder, vil radonniveauet typisk være højere der, end i resten af huset, men en kælder fungerer også som et filter mellem jorden og boligens opholdsrum, hvor niveauet typisk vil være mindre.

Hvornår er din bolig bygget?
Radonniveauet må ifølge bygningsreglementet fra 1998 ikke overstige 100 bq/m3. Derfor er risikoen højest i boliger opført før 1998.

Sådan måler du radonniveauet
Når du bestiller en radonmåling, modtager du en eller flere radonmålere (dosimetre). Det er en lille boks, du placerer forskellige steder i boligen – gerne i rum, der benyttes ofte i hverdagen. Radonmålerne skal måle i ca. 60 dage, hvor du lever som du plejer. Efter måleperioden sendes målerne til leverandøren, der tilsender et svarresultat med posten.

Sådan nedbringer du radonniveauet

Udluftning
Hvis ventilationen og udluftning af din bolig ikke er tilstrækkelig, kan det have negativ indflydelse på koncentrationen af radon. Sørg derfor for hyppig udluftning hver dag.

Mekanisk ventilation
Et mekanisk ventilationsanlæg kan være med til at fjerne radon effektivt, fordi indeluften udskiftes, så fugt, støv, gasser og partikler ledes ud af boligen.

Radonmembran
Med en lufttæt membran (radonmemran) under huset, kan du begrænse, hvor meget radon der trænger ind i din bolig.

Kilder: Bolius, boligejer.dk

Næste artikel