Home » Kampen mod kræft » Lad ikke senfølger invalidere hverdagen og livskvaliteten
Kampen mod kræft 2021

Lad ikke senfølger invalidere hverdagen og livskvaliteten

I samarbejde med: Atnahs
Foto: GettyImages
I samarbejde med: Atnahs
Foto: GettyImages

Fire ud af ti har efter vellykket kræftbehandling problemer som smerter, diarré, inkontinens, kronisk træthed, angst mv. Problemerne kan ofte løses med kompetent vejledning og simple tiltag – det har Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne specialiseret i.

Som kræftpatient skal man naturligvis være glad, når man er færdigbehandlet. Glæden ødelægges dog ofte af senfølger som smerter og ubehag ved f.eks. at skulle på toilettet 15 gange dagligt. Det gør hverdagen besværlig og ens sociale liv yderst udfordrende.

Peter Christensen Mavetarmkirurg, Aarhus Universitetshospital Skejby
Peter Christensen Mavetarmkirurg, Aarhus Universitetshospital Skejby. Foto: Mikkel Bech

– Efter at være kureret for kræft tænker mange, at så må man bare lære at leve med eventuelle senfølger. Men det skal man ikke være tilfreds med. Jeg mener, man skal holde fast i sin livskvalitet og tænke: Der må kunne gøres noget ved det, siger Peter Christensen, som er mavetarmkirurg på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Med en særlig interesse i tarmens funktionsbesvær efter kræftbehandling var Peter Christensen en af initiativtagerne bag Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, der åbnede i 2017.

Ændret fokus på senfølger

Klinikken har ændret fokus på problematikken med senfølger, der kan være tarmbesvær, urin- og vandladningsproblemer, smerter i bækkenet, sexologiske problemer mv. Tidligere har man ikke berørt emnerne i den kliniske samtale, bl.a. fordi behandlingsmulighederne ikke var på plads.

– Fokus i den kliniske samtale er som regel, om kræften er kommet igen. Det er den primære bekymring, men der er stadig et problem, hvis patienten går hjem med sin angst eller sit afføringsproblem, siger Peter Christensen og tilføjer:

– Vi har nu et godt overblik over art og omfang og indvirkningen af senfølger på patienternes livskvalitet – både de fysiske og de psykiske problemstillinger som angst for tilbagefald og kronisk træthedssyndrom. Men man får sjældent styr på sit psykiske helbred uden at have styr på sin fysiske organklage. 

Særligt tarmproblemer er en hyppig senfølge

Klinikken laver en systematisk screening af patienterne efter kræftbehandling med et elektronisk spørgeskema om samtlige mulige senfølger for at kunne visitere til behandling. Særligt tarmsymptomer er hyppige og er de mest almindelige efter behandling for kræft i bækkenet. Samtidig er det de symptomer, der har størst påvirkning af daglige aktiviteter og dermed livskvalitet. Det er et sammensat symptomkompleks, der kendetegnes ved kraftig diarré, man har svært ved at få gjort sig færdig, kraftig bydende afføringstrang, man er inkontinent for flydende afføring og kan ikke holde på luft.

– De enkelte tarmsymptomer er individuelle og har forskellig indflydelse på patientens livskvalitet, men vi har udviklet et ’syndrom-score’, der udtrykker sværhedsgraden af det samlede syndrom ud fra fem simple spørgsmål i spørgeskemaet, siger Peter Christensen.

Stort problem – simpel løsning

– For at kunne hjælpe skal vi kende problematikken, og patienten skal vide, hvordan tarmen efter kræftbehandlingen fungerer, da de skal ændre på nogle ting i deres liv. Med en specifik årsag kan man tit finde netop den behandling af tarmproblemet, som patienten har brug for. Oftest er det en kombination af behandling og livsstilsjusteringer som at få styr på sin kost, hvorfor vi har tæt samarbejde med diætister, siger Peter Christensen.

Andre muligheder er træning af bækkenbunden, tømning af endetarmen med vandlavement, få indopereret en pacemaker – der stimulerer nerver og tarmfunktion – eller stomi.

– Generelt er det ofte meget lidt, der skal til for at løse senfølgeproblemer, og langt de fleste behandles med simple greb.

Men det kræver vejledning, konstaterer Peter Christensen.

Næste artikel