Home » Kampen mod kræft » Senfølger giver overvejelser om alternativer til kemobehandling
Kampen mod kræft 2021

Senfølger giver overvejelser om alternativer til kemobehandling

Foto: Carsten Andersen

Susanne Schmidt på 61 år fik diagnosen CLL – kronisk lymfatisk leukæmi – i marts 2010 og gennemgik vellykket kemobehandling i 2011. Hendes livskvalitet er efterhånden tilfredsstillende, men pga.senfølger håber hun på targeteret behandling, hvis hendes CLL kræver yderligere behandling i fremtiden.

Min kemobehandling virkede godt, og der er ikke sket forværring. En nylig CT-skanning viste ca. samme niveau som i 2018, så min CLL er nogenlunde i ro. Jeg går til kontrol, nu hyppigere end tidligere, så lægerne holder godt øje med mig. Min almentilstand er dog god, fortæller Susanne Schmidt.

Livet med CLL har gjort hende ydmyg og mere opmærksom på de små glæder i livet, og hun kan f.eks. også nyde sin hobby med at male, der får tiden og tankerne til at flyve.

Hårde senfølger efter kemobehandling

Selv om Susanne Schmidt efterhånden er tilfreds med livskvaliteten efter kemobehandlingen, har den alligevel påvirket hende meget.

– Senfølger påvirker mig 24/7. Det er jeg frygtelig ked af, men man lærer at leve med det. Det er ikke så meget tiden undervejs i kemobehandlingen – den skal bare overstås – men jeg fik en del infektioner og kunne realistisk set ’være smuttet i svinget’. Herudover har jeg hukommelses- og koncentrationsbesvær, udtrættes hurtigt, har føleforstyrrelser og muskelkramper. Jeg vil derfor meget nødigt have den samme type kemobehandling igen, konstaterer Susanne Schmidt.

Overvejer andre behandlingsmuligheder

Så selv om kemo-behandlingen virkede og har sat hendes CLL i bero, har Susanne gjort sig tanker om og undersøgt mulighederne for anden behandling, hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt.

– Jeg har hørt om nye targeterede behandlingsmetoder, der tiltaler mig vældig meget. Jeg har en tro på, at det ikke er så hårdt ved kroppen, siger Susanne Schmidt.

Hun har lige fået taget blodprøver, der ud fra hendes gener kan vise, om hun er mest disponeret for en anden slags kemobehandling eller den nye biologiske medicin.

– Den targeterede behandling er i pille-form og skal tages i ca. to år. Det vil jeg helst, da jeg tænker, at det logisk set ikke kan skade så meget ude i kroppens små blodkar. Der kan naturligvis være bivirkninger med de nye piller, men det virker som om, de er til at have med at gøre. Senfølger er det store springende punkt for mig.

Hvis de ikke er der eller er forholdsvis milde, tager jeg gerne medicin resten af mit liv, siger Susanne Schmidt.

Næste artikel