Home » Kvinders helse » 7 naturlige råd der gør overgangsalderen lettere
Overgangsalder

7 naturlige råd der gør overgangsalderen lettere

Smuk kvinde sidst i 40'erne
Smuk kvinde sidst i 40'erne
Foto: Pexels

Ingen kvinder oplever overgangsalderen ens, men op mod 80 procent af alle kvinder oplever gener. Flere af symptomerne kan begrænses med naturligt tilskud. Vi opfordrer dog altid til at søge læge, hvis du oplever generne. Her kan du blive vejledt til netop den behandling, der passer til dig og din krop.

1. Pas på knoglerne

Rødkløver indeholder naturlige planteøstrogener, og kan derfor hjælpe med at holde gener ved overgangsalderen nede. Et nyt studie viser desuden, at rødkløver er med til at bremse afkalkning hos kvinder, hvilket hjælper på knoglevævet. Rødkløver kan bl.a. fås i kapsler og som te. Rødkløver kan kombineres med calcium, magnesium, D3 vitamin og K2 for en øget stimulation af de knogledannede celler i knoglernes aktive indre.

2. Dyrk motion og spis det rigtige

Motion er en rigtig god måde at dæmpe hedeturene på, men også et godt middel mod dårligt humør, da det stabiliserer hormonerne. Motion kan desuden være med til at vedligeholde fugten i underlivet.

Det er en god idé at skrue ned for kødet og op for bælgfrugter (bønner, linser, ærter), kerner og krydderurter, da det indeholder planteøstrogener. De simulerer østrogenerne inden i vores krop – bare i en mild udgave. Det kan hjælpe med at stabilisere og på den måde lindre nogle af de symptomer, der er.

3. Hold humøret højt

Humørsvingningerne kan mildnes med forskellige gode urter. Angelica Sinensis normaliserer livmoderens funktion, og det kan tage toppen af den hormonelle ubalance, mange oplever i overgangsalderen. Derved mildnes de ubehagelige gener. Angelica Sinensis er gode i kombination med andre typiske kvindeurter som lupulin til humørsvingninger og salvie til hedeture.

4. Kom af med væskeophobning

Hvis du lider af væskeophobninger, kan du afhjælpe generne med stenkløver, muserod og røllike. Hvis du ikke lige har dem i din urtehave, kan du få dem samlet i kapselform. Suppler evt. med magnesium og en banan, der indeholder kalium.

5. Urolige ben og krampe

Nogle kvinder døjer med uro i benene eller krampe efter træning. For at komme det til livs kan du blande vandet i din drikkedunk med 10-20 spormineraldråber – også kaldet ioniseret magnesium. Hvis du drikker lidt før, under og efter træning hjælper det på kramperne.

6. Styr på blødninger og smerter

Oplever du som mange andre kvinder uregelmæssige blødninger og menstruationssmerter, kan de lindres ved at indtage urten Agnus Castus, gerne i flydende form, så virkningen kommer med det samme. Alt, der skal til, er 40 dråber i et glas vand, så er man good to go. Videnskabelige studier viser, at urten har en dokumenteret effekt, fordi den påvirker kroppens egen produktion af bl.a. progesteron.

7. Hedeture

Sidst men ikke mindst er der hedeturene, som de fleste kvinder døjer med i overgangsalderen. Der er flere forskellige nemme tiltag, du kan gøre for at mindske problemet. Brug f.eks. lag-på-lag tøj, så du nemt kan tage af eller på, alt efter, hvordan du oplever temperaturen. Det kan hjælpe at skære ned på kaffe, alkohol, stærkt krydret mad, stress og varme omgivelser. Hvis du særligt lider af hedeture om natten, kan du overveje at sove i et tempereret lokale, hvor der ikke er for varmt. Mange tager desuden østrogentilskud, der findes som tabletter, plaster eller gel til at smøre på huden.

Næste artikel