Skip to main content
Home » Kvinders helse » Sådan kan laserbehandling redde dit tørre underliv i overgangsalderen
Overgangsalder

Sådan kan laserbehandling redde dit tørre underliv i overgangsalderen

dame holder hjerte foran maven.
dame holder hjerte foran maven.
Foto: Gettyimages

Hører du til de mange kvinder, der lider af tørre slimhinder i underlivet, er hjælpen nær. En ny behandling med laser er kommet til Danmark. Den er effektiv og smertefri – og et alternativ for den store gruppe af kvinder, der ikke ønsker eller tåler behandling med hormoner.

Skrevet af Stine Troense

Kvinder som er i overgangsalderen eller har haft f.eks. brystkræft kan opleve tørhed i skeden på grund af det faldende østrogenniveau i kroppen. I bedste fald opleves den manglende fugt som irriterende kløe og svie. I værste fald  kan tørheden betyde, at det gør for ondt at have sex.Rådet mod tørre slimhinder er ofte hormoner, men en del kvinder ønsker eller tåler ikke hormonbehandling. For dem er behandling med laser et godt alternativ. Det fortæller Stine Fürst, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Mere fugt og mindre infektionsrisiko med laserbehandling

Metoden med laser kom til Danmark sidste år og omkring 10 gynækologer tilbyder i dag behandlingen. De særlige laserstråler stimulerer vævet i skeden, så cellerne regenerere. Vævet “vågner” og genvinder sin naturlige evne til at skabe fugt. Behandlingen tager omkring fem minutter og er smertefri.”Den største gevinst ved laser er at kvinderne får sekretion i skeden igen.

Når der ikke længere er gnidningsmodstand, gør det ikke ondt at have samleje,” siger Stine Fürst og fortsætter:” pH-værdien i skeden stiger i overgangsalderen og det kan give en ændret lugt og skabe bedre grobund for de dårlige bakterier. Ved laserbehandlingen falder pH-værdien igen. Det betyder, at de gode bakterier trives igen beskytter os mod infektioner f.eks. svamp.”

Mærkbart resultat fra laser

Mange kvinder, der vælger laser, får typisk også mere elasticitet og spændstighed tilbage i skedens slimhinde. Vævet friskes op og det betyder, at det føles meget bedre, når de har sex.
”Det er min erfaring, at laserbehandling virker mindst lige så godt som stikpiller med hormoner. Jeg har ikke hørt om nogen, der ikke fik større velvære og bedre livskvalitet ved at vælge laser som behandling eller som supplement til hormonbehandling,” siger Stine Fürst. Det kræver tre behandlinger med laser med fire til seks ugers mellemrum. Én behandling koster 5000 kr. og herefter er det en god idé at få én ny behandling hvert år.

Next article