Torben Riis Rasmussen
Overlæge og formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe
Fremsynede mål for år 2030 opnås med bedre teknikker til tidlig opsporing og tidlig diagnosticering af lungekræft.
Dobbelt så mange skal overleve lungekræft, og 5 års-overlevelsen skal fordobles til 25 procent i 2030. Det er Dansk Lunge Cancer Gruppes vision for lungekræftområdet i Danmark. For at det mål kan nås, er tidlig opsporing og diagnosticering essentielt. Et screeningsprogram – som det kendes for andre kræftformer som tarm- og brystkræft – er et af de tiltag, der kan tages i brug.
”Screening for lungekræft diskuteres og afprøves løbende. Et stort amerikansk studie publiceret i 2011 med 54.000 patienter viste, at hvis man er selektiv nok omkring definering af risikogruppen, så er der en overlevelsesgevinst. Og siden da har man arbejdet på at raffinere de algoritmer, der skal identificere dem, der er i størst risiko,” siger Torben Riis Rasmussen, overlæge og formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe.
Screening for lungekræft via blodprøver
En mulig fremtidig metode ved screening for lungekræft er blodprøver, og på det felt går udviklingen stærkt.
”Der er et perspektiv i at bruge blodprøver, og det kan ske inden for 10 år. Med blodprøver vil man kunne se spor af kræft et eller andet sted i kroppen. Sporene kan pege på, om det er i lungerne, tyktarmen eller andre steder. Det er muligt, fordi vi har fået så følsomme metoder til at finde stumper af DNA fra tumorceller og dets karakteristiske mutationer.” Han tilføjer, at der er sket enorme fremskridt inden for de seneste 10 år med sensitiviteten i metoderne, og ikke mindst prisen for at gøre det er faldet kolossalt.
Tidlig opsporing gør en forskel
Der er enorm forskel på overlevelsen, alt efter om man opdager lungekræft i stadie I eller stadie IV.
Stadie I kan opereres og har en 5-års overlevelse på cirka 50 %. Patienter i stadie IV kan kun få livsforlængende behandling, og inden for det første år er 3/4 gået bort.
”Lungekræft er en meget aggressiv cancer, som vi i dag har relativt dårlige behandlingsmuligheder overfor sammenlignet med andre kræftformer. Og pga. dens aggressivitet opdager et flertal af patienter det først, når det har spredt sig,” siger Torben Riis Rasmussen. Det øger vigtigheden af selv at være opmærksom på symptomer, hvis man er i risikogruppen.
”Hvis man er ryger og over 50 år og får nye uspecifikke symptomer – hvis man taber i vægt, mister appetitten eller bliver ekstra træt – skal man gå til sin læge for at blive skannet. Det er muligheden for at finde kræften tidligt, nu hvor vi endnu ikke laver screening for lungekræft, inden der er symptomer. Det næstbedste må være at blive undersøgt ved lette symptomer,” konstaterer Torben Riis Rasmussen.
Positiv udvikling allerede i gang
Behandlingen for lungecancer er allerede inde i en positiv udvikling.
”En større del af patienterne bliver i dag opereret, da vi finder en del i tidligere stadier end tidligere. Nogle kan i dag tilbydes operationer, som ikke var mulige for 10-15 år siden. Og ikke mindst så har kræftlægerne fået bedre behandlingsmuligheder. Prognoseforbedringen gælder bredt og er både for dem, der bliver opereret og for dem, der får livsforlængende behandling.”
Kræftpakkerne, der blev indledt i 2008, har også hjulpet i den rigtige retning og ført til mere omhyggelig udredning med obligatorisk PET-skanning. Det er en billedundersøgelse, der minder om en CT-skanning, men som registrerer energiomsætningen i kroppens celler og derfor kan opdage evt. spredning af kræft.
”Den mere omhyggelige udredning betyder noget. Så når vi i dag siger, at en patient er i stadie I, så er vi mere sikre på det end for 10 år siden,” siger Torben Riis Rasmussen.