Siden 1986 har det været muligt at behandle den sjældne arvelige sygdom Alfa Mannosidose, men med i købet følger store risici. Ny behandlingsmetode viser samme effekt – men med reduceret risiko.
Alfa-mannosidose er en ekstremt sjælden og arvelig sygdom, som forekommer hos 1 ud af 500.000 levendefødte. Alfa-mannosidose har en recessiv arvegang, hvilket betyder, at forældre, der er raske bærere af mutation i genet MAN2B1, har 25 procent risiko for at få et sygt barn. Patienter med Alfa-mannosidose er født raske, men udvikler år for år mental retardering, forringet hørelse og syn, muskelsvigt, ledsmerter, dårlig balance, synkeproblemer samt hjerte- og immunsvigt. De børn, der ikke dør af infektioner, vil derfor som vokse være plejekrævende kørestolsbrugere. Sygdommen er progressiv, og det indebærer, at tilstanden forværres gradvist livet igennem.
Stor patientrisiko ved BMT-behandling
Der er udviklet to behandlingsmetoder Allerede i 1986 blev et barn forsøgt behandlet for Alfa-mannosidose med knoglemarvstransplantation (BMT). Hele patientens blodsystem med celler, der ikke er i stand til at producere enzymet alfa-mannosidase, erstattes af et nyt blodsystem, som kan producere enzymet og give det videre til kroppens øvrige celler. Barnet i behandlingsforsøget døde som følge af procedurerelaterede komplikationer.
Senere er mange behandlet med BMT. Det er en mulighed for behandling, men ulempen er, at ca. 10 procent dør af procedurerelaterede komplikationer. Ca. 10 procent udvikler akut GVHD (graft-versus-host-sygdom), en meget alvorlig komplikation, der rammer hud, lever og tarmsystem. Yderligere får 30 procent af patienterne kronisk GVHD, som er en mildere form. Hvis transplantationen er vellykket, stoppes sygdommens udvikling, og hvis BMT udføres tidligt nok, kan patienterne klare sig selv som voksne. Bo alene, rejse og være på arbejdsmarkedet på lige fod med alle andre.
Store omkostninger for samfundet
Patienter, der ikke behandles og derfor kræver pleje, vil i Norge som tillæg til handicaptilskud fra det offentlige (200.000 NOK) få tildelt en personlig assistent til døgnpleje (4 assistenter i turnus, hver ca. 400.000 NOK). Kombineret med de medicinske udgifter bekostes det norske samfund årligt 2 millioner NOK for hver ubehandlet patient.
Ny risikoreducerende behandlingsmetode
I samarbejde med pharma-industrien og forskningsgrupper fra en række europæiske lande har vores forskningsgruppe ved Universitetet i Tromsø/ Universitetssykehuset i Nordnorge deltaget i udviklingen af enzymsubstitutionsbehandling (ERT) til Alfa-mannosidose. Ved hjælp af rekombinant DNA teknologi kan humant alfa-mannosidase produceres i industriel skala i celler fra pattedyr. Gennem flere kliniske forsøg har patienter med Alfa-mannosidose fået en ugentlig injektion med enzymet. Patientforsøg er blevet udført i mange år, og de viser, at ERT har samme effekt som BMT, men uden de tidligere nævnte ulemper.
Behandlingen med ERT forventes at blive dyr, i hvert fald i de første år, men der er samtidig en væsentlig samfundsmæssig besparelse at hente i velfærdsunderstøttelse, behandling og pleje. Endeligt er det vigtigt at medregne reduceret menneskelig lidelse for både patient og pårørende.