Home » Smerter » Professor: ”Kroniske smerter kræver politisk handling”
Kroniske smerter

Professor: ”Kroniske smerter kræver politisk handling”

Mand i smerte kniber øjnene sammen
Mand i smerte kniber øjnene sammen
Foto: Unsplash
avatar

Lars Arendt-Nielsen

Professor ved Aalborg Universitet & præsident for den internationale smerteorganisation, The International Association for the Study of Pain (IASP)

Op mod hver femte voksne dansker har kroniske smerter. Det påvirker deres livskvalitet, antal leveår, arbejdsduelighed, og mange mister kontakten til arbejdsmarkedet. Men problemet har fået for lidt politisk opmærksomhed, og sundhedsvæsenet har ikke nok specialklinikker og ressourcer på området til at løfte opgaven, siger professor Lars Arendt-Nielsen.

Cirka 850.000 danskere har kroniske smerter, som til tider er så invaliderende, at de ikke kan varetage et arbejde eller kun varetage det på deltid. Smerterne gør dem trætte, fysisk inaktive og i nogle tilfælde socialt isolerede. Når kroniske smertepatienter først er kommet nedad den vej, er de i risiko for at udvikle psykiske lidelser, og hver femte med kroniske smerter lider af depression. 

Patienter med kroniske smerter er samtidig den patientgruppe, som har de højeste omkostninger til sundhedsydelser, sygemeldinger og førtidspension, viser undersøgelse af danske smertepatienter. Dertil kommer, at smertepatienter lever i kortere tid end andre. På den måde kvalificerer kroniske smerter sig som en folkesygdom, siger professor Lars Arendt-Nielsen.

”Der er en enorm gevinst af hente, ikke kun for patienterne men også for samfundet, hvis der afsættes flere ressourcer til at hjælpe kroniske smertepatienter. Men det kræver politisk handling, for lige nu mangler der specialiserede klinikker og speciallæger,” siger Lars Arendt-Nielsen, professor ved Aalborg Universitet og præsident for den internationale smerteorganisation, The International Association for the Study of Pain (IASP).

Professor: ”Vi skal oprette flere tværfaglige klinikker”

Kroniske smerter varer per definition mere end seks måneder. Nogle kroniske smertetilstande kan forklares fysiologisk, bl.a. fordi de er opstået i sammenhæng med en sygdom eller en skade, mens andre kroniske smertetilstande er mere uforklarlige rent fysiologisk, såsom piskesmæld og fibromyalgi, hvor der ingen skade umiddelbart er at se på kroppen. Fælles for alle typer kroniske smertetilstande er, at de sjældent forsvinder af sig selv, og at de ikke kan behandles tilstrækkeligt med medicin alene.

Det kræver derfor en tværfaglig indsats og specialiserede klinkker at varetage den udfordrende opgave at behandle smertepatienter, men i øjeblikket er der kun få specialiserede klinkker i Danmark, og de skal kunne behandle mange tusinde komplekse smertepatienter. Specialiserede, offentlige klinikker har af den grund ventelister op til to år, og i den tid vil patienternes smertesituation kun forværres, og de vil være i risiko for at udvikle andre problemstillinger og miste kontakten til arbejdsmarkedet.

”Optimalt set skal der oprettes flere tværfaglige smerteklinikker rundt om i landet, som kan hjælpe smertepatienterne på en tværfaglig vis, så de ikke skal gå utilstrækkeligt behandlet i en lang periode,” siger Lars Arendt-Nielsen.

Kroniske smerter kalder på et nyt lægefagligt speciale

Der eksisterer ikke medicin, som kan fjerne kroniske smerter, og det meste smertestillende medicin skal som udgangspunkt kun bruges i en kortere periode. Langvarigt brug af noget smertestillende medicin er forbundet med en række andre alvorlige problemer, bl.a. øget risiko for hjertekarsygdom, migræne og afhængighed. Derfor skal smertestillende præparater bruges med omhu. Det er dog også vigtigt, at læger ikke er nervøse for at bruge smertestillende, så længe det er i de rette doser. 

”Det gælder bl.a. opioider, som de seneste år har fået et dårligt omdømme, fordi lægemidlerne er afhængighedsskabende og kan miste deres effekt, når de tages gennem en længere periode. Men opioider er en god hjælp for smertepatienterne, når de ordineres med omhu, og patienterne følges nøje,” forklarer Lars Arendt-Nielsen.

Ofte kan kroniske smertetilstande lindres med fysisk og kognitiv træning, og det illustrerer, at kroniske smertetilstande kræver en tværfaglig behandlingstilgang.

”Kroniske smertepatienter breder sig over en lang række lægefaglige specialeområder, og det kræver et specialiseret overblik at tilrettelægge den rette behandling for patientgruppen. Måske det kan være en del af løsningen at oprette et selvstændigt medicinske speciale med fokus på kroniske smertepatienter, men det kræver ligeledes engagement fra politisk side,” siger Lars Arendt-Nielsen.


Next article