Home » Underliv » Hvorfor antibiotika mod urinvejsinfektion ikke altid er denne rette løsning
Urinvejsinfektion

Hvorfor antibiotika mod urinvejsinfektion ikke altid er denne rette løsning

Kvinde holder tøvende et glas vand og en pille
Kvinde holder tøvende et glas vand og en pille
Foto: Getty Images

Urinvejsinfektion er en hyppig sygdom, der rammer de fleste kvinder flere gange i løbet af deres liv. Behandling med antibiotika mod urinvejsinfektion er almindelig – men ikke altid nødvendig. Læs her hvad du skal være opmærksom på ved behandling af urinvejsinfektion.

Statistikkerne viser, at du helt sikkert har oplevet at have en urinvejsinfektion – og at du højest sandsynlig er blevet behandlet med antibiotika. Det er især kvinder under 30 og over 70 år, der rammes af urinvejsinfektioner. Og i begge aldersgrupper ses en stigning i antallet af indløste recepter mod urinvejsinfektion.

I de fleste tilfælde er antibiotisk behandling faktisk ikke nødvendig. Og overbehandling med antibiotika kan føre til unødige bivirkninger og udvikling af antibiotikaresistens.

Antibiotika mod bakterier i urinen

Antibiotika hjælper kun, hvis der er bakterier i urinen. Det gælder kun for ca. 50% af alle kvinder, der har symptomer på urinvejsinfektion. Det er altså derfor også kun halvdelen, der har effekt af at blive behandlet med antibiotika.

I den resterende halvdel vil antibiotika være en overbehandling, fordi symptomerne skyldes andre ting, hvor antibiotika ikke hjælper. Og det kan i værste tilfælde betyde, at du kan blive resistens overfor visse antibiotika.

Det er kun din læge, der kan afgøre, om der er tale om bakterier i urinen. Det er derfor vigtigt, at du opsøger læge, hvis du har oplevet symptomer på urinvejsinfektion, så I sammen kan finde den behandling, der giver mest mening for dig.

Gode råd ved symptomer på urinvejsinfektion

  • Drik rigeligt med vand, så du bliver skyllet godt igennem.
  • Tag smertestillende piller.
  • Tag evt. tilskud med tranebær eller drik tranebærjuice.
  • Hvis du kun har svage symptomer, kan du give det lidt tid. Hvis ikke symptomerne er forsvundet efter et par dage, så skal du søge læge.

Kilde: antibiotikaellerej.dk


Næste artikel