Home » Underliv » Inkontinens behøver ikke hæmme livskvaliteten
Annonce
Behandling af inkontinens

Inkontinens behøver ikke hæmme livskvaliteten

Foto: Getty
Susanne Axelsen, Overlæge i Kvindesygdomme og Fødsler, Formand for Kontinensforeningen

Susanne Axelsen

Overlæge i Kvindesygdomme og Fødsler, Formand for Kontinensforeningen

Inkontinens – ufrivillig vandladning – kan ramme både kvinder og mænd, og der er ingen fast definition for, hvornår man kan kaldes inkontinent og have behov for hjælp. Der findes to typer: Stress-inkontinens og trangs-inkontinens.

”Der er ikke nogen mængdeangivelse, der skal kunne påvises, før man kan få hjælp til inkontinens. Man er inkontinent, når det er noget, der hæmmer ens daglige gøremål og påvirker livskvaliteten. Vi ved, at der i gennemsnit går hele ni år, fra man begynder at opleve, at man er inkontinent, til man opsøger en læge for at få hjælp. Det skyldes, at det stadig er et stort tabu. Mange tænker, at der ikke er noget at gøre, men det er der,” siger Susanne Axelsen, overlæge og Formand for Kontinensforeningen.

Stress-inkontinens og trangs-inkontinens

Der skelnes mellem to typer: Stress-inkontinens og trangs-inkontinens, og symptomet for begge er, at man ikke kan ’holde på vandet’ – men i forskelligt omfang.

”Ved stress-inkontinens kan man ikke holde på vandet, når man hoster, nyser og er fysisk aktiv. Alt hvad der udøver et pres på bækkenbunden gør her, at man lækker dråber,” siger Susanne Axelsen.

Stress-inkontinens kan for godt halvdelens vedkommende løses med træning af bækkenbunden, mens dem, hvor træning ikke er tilstrækkelig, kan hjælpes med en operation.

”Ved trangs-inkontinens får man pludselig indsættende vandladningstrang og bliver utæt, inden man når toilettet. Der lækker man ikke bare dråber men hele blærens indhold. Man kan overhovedet ikke undertrykke trangen og stoppe undervejs,” siger Susanne Axelsen.

Hyppigheden af trangs-inkontinens øges med alderen. Men begge former for inkontinens kan være tilstede i alle aldre.

Inkontinens kan både forebygges og behandles

Årsagerne til inkontinens kan være fødsler, en utrænet bækkenbund, overgangsalder, operationer – hos mænd bl.a. efter prostatafjernelse – hårdt fysisk arbejde og overvægt.

”Hos kvinder er fødsler den helt store ’synder’. Men det hjælper at have trænet sin bækkenbund både inden og efter en fødsel. Stress-inkontinens rammer ofte yngre kvinder, men man kan også have det efter overgangsalderen, mens trangs-inkontinens tit kommer lidt senere i livet og har med overgangsalder og nedgang i hormonerne at gøre,” siger Susanne Axelsen.

Det gælder både for mænd og kvinder, at bækkenbundsøvelser gennem hele livet forebygger stress-inkontinens. Trangs-inkontinens kan dog ikke i samme grad forebygges. Men har man fået inkontinens, kan man roligt gå til sin læge.

”Hos lægen vil man som det første blive bedt om at udfylde et væske-vandladnings-skema, der kortlægger hvad og hvor meget, man drikker, samt hvornår, og hvor ofte man tisser og hvor meget. Og hvis man er så utæt, at man bruger bind, så skal man veje sine bind, så lægen ved, hvor utæt man er. Skemaet er vores form for hjertekardiogram til at finde ud af, hvilken type inkontinens, den pågældende har og hvilken behandling, der er behov for,” slutter Susanne Axelsen.

Annonce

Vidste du, at der eksisterer en app, som kan give dig det fulde overblik over dine toiletbesøg? Nu kan du selv prøve UroLog lige her.

Next article