Home » Syn og hørelse » ’Tinnitus er ikke verdens undergang’
Høreskader

’Tinnitus er ikke verdens undergang’

avatar

Henrik Strube

Lider af tinnitus

Det er muligt at leve med tinnitus, mener komponist, forfatter og redaktør Henrik Strube. Det handler om at fylde sit liv med gode ting.

I 1970’erne og 80’erne fandt Henrik Strubes liv som rockmusiker enten sted i øve lokalet, i lydstudiet eller på scenen. ”Og jeg havde vænnet mig til, at når jeg kom hjem, så susede det i ørerne,” forklarer han og fortsætter: ”Men da jeg så skiftede fra rocken over til at spille akustisk og kom ud af det lydtryk, jeg havde været under, så blev jeg opmærksom på den lyd, jeg ikke kunne komme fri af. Det lød som en hvæsende radiator eller et gammelt køleskab.” Dengang var tinnitus ikke noget, musikere talte om, fortæller Henrik Strube, men han begyndte at undersøge, hvad det drejede sig om, og i 1993 skrev han i egenskab af sin stilling som redaktør på fagbladet Musikeren en artikel om tinnitus.

En storm

”Det rejste en storm, for det viste sig, at det var noget, virkeligt mange mennesker kendte til,” siger Henrik Strube og fortæller, at det blev startskuddet til hans egen indsats for at komme med nøgtern oplysning omkring tinnitus. Han har således i de sidste tyve år siden den første artikel holdt foredrag og skrevet en bog om tinnitus ’Pas på ørerne’. Men ét er, hvordan han prøver at oplyse og hjælpe andre med deres tinnitus. Hvordan har han selv klaret at leve med en svær tinnitus, som han med egne ord ”kan høre selv hvis jeg går inde i København på en trafikeret gade og taler med en ven”?

Ægte rock ’n’ roll

”Det handler om at komme væk fra offerrollen. Det er ikke verdens undergang, man behøver fx ikke at holde op med at spille musik, og der er ting, du kan gøre. Jeg prøver hele tiden at fylde mit liv med positive ting, som jeg bliver opslugt af, så jeg glemmer at tænke på tinnitusen, og også at vende den til noget positivt. Det er fx kendt, at stress påvirker tinnitus, og min egen bliver også værre, når jeg er stresset, men det betyder jo bare, at jeg har et indbygget stress’o’meter, som jeg kan pejle efter og sige: ’Nu skal jeg have aftaler ud af kalenderen, for nu er det ved at gå mig på’.” Hans gamle band, Henrik Strube Band, er netop blevet gendannet efter 22 år, og det har betydet en tur tilbage til rockmusikken og øvelokalet. Men denne gang er det med klare grænser. ”Vi arbejder meget med lyden, prøver at bruge whiskers på trommerne, hvor det er muligt osv., og når jeg så en gang imellem må sige: ’Drenge, det er simpelthen for højt det her’, så forstår de også, at jeg mener det.

Next article