Stig Samson Naur, Daglig leder, Bocasa – deler viden og erfaring indenfor arbejde med psykisk sårbare mennesker.
Hvordan møder man bedst sin beboer i øjenhøjde?
Som menneske skal du vise en umiddelbar interesse i den unge og forsøge at “hænge” alle dine forestillinger, forventninger og “nåå.. han er den type” på en knage inden dit møde med den unge. Det er essentielt, at du altid er mentalt tilstede, når der foregår en dialog med en ung, da det ofte er i dine interesser for den unge, at der opstår et relationsskabende bånd. Det betyder også – læg telefonen fra dig, når du er sammen med den unge.
Hvad er typisk den største udfordring ved at arbejde med psykisk sårbare mennesker?
Det er altid et stort skisma at skulle navigere mellem mennesket og diagnosen. Mennesket skal altid komme først og derefter hensyn til diagnosen. De unge søger ofte at være som alle de andre – dem, de kan se og sammenligner sig med på de sociale medier.
Forvirringen fra den unge om ikke at være ”som de andre” betyder så, at den unge ser sig selv som “unormal”. Det er altså vores vigtigste opgave at give den unge selvtillid i, hvem han/hun er som menneske og lære dem at acceptere sig selv og sine udfordringer som værende ok.
Hvilke metoder benytter I for at opnå de mest succesfulde resultater?
Der er mange facetter, som kan give succes. Den unge skal bl.a. selv være en stor del af sin egen udvikling og have sine ønsker og drømme opfyldt, for så vidt muligt. Den unge skal mødes på sine egne forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre og så presses lidt på holdninger og opfattelser generelt. Det gælder på alle parametre. På den måde udvides forståelsesrammen, og den unge, der jo altid har den “rigtige mening”, kan give sig selv lov til at få en endnu bedre “rigtig” mening.