Skip to main content
Home » Usynlig Syg » Chief 1 om sin depression: Jeg skulle helt ud over kanten
Depression

Chief 1 om sin depression: Jeg skulle helt ud over kanten

Lars Pedersens - Chef 1
Lars Pedersens - Chef 1

Depressionen kom snigende og slog fuldstændig bunden ud af Lars Pedersens liv. I dag har han sat arbejdstempoet ned, prioriterer med hjertet og er ved at lære også at drage omsorg for sig selv.

Skrevet af Mette Fensbo

”En forkølelse kan du mærke dagen før, den rigtig bryder igennem. En depression derimod opdager du først, når du ligger på knæ og hverken kan bevæge dig fysisk eller psykisk.” Producer, sangskriver og artist Lars Pedersen – bedre kendt som Chief 1 – røg i 2016 ud i en voldsom livskrise, som har krævet en ændring af hans liv på 360 grader.

Snigende sygdom

”Min depression kom langsomt og snigende. Den har nok ligget latent i en længere periode. Jeg kan bedst beskrive, hvordan jeg fandt ud af, at jeg var åndelig syg på denne måde: Hvis man forestiller sig, at jeg sætter mig og ser et TV-program hver dag, men stille og roligt bliver der skruet ned for farverne. Indtil det på et tidspunkt går op for mig, at jeg ser alt sort/hvidt. Mine følelser var bare grå. Alt forekom skideligegyldigt. Blot det at skulle betale en regning var som at være igennem en ti års krig. Nogle mennesker er i stand til at forhindre, at situationen kommer så langt ud – de kan se, at de er det forkerte sted i livet og evner at fjerne sig. Den type er jeg ikke. Jeg skulle helt ud over kanten og dø lidt.”

Fokuserede på andres behov

Hvis Lars Pedersen skal finde en forklaring på, hvorfor hans liv pludselig fuldstændig krakelerede, er der flere elementer involveret. ”Overarbejde. Jeg sagde ja til alt for meget. Fordi jeg så nødig ville skuffe folk, havde jeg svært ved at sige fra. Alt skulle være perfekt. Jeg stillede enorme krav til mig selv, og følelsen af at være i nuet eksisterede ikke. I tankerne var jeg enten i dagen før eller i morgen. Jeg var også blevet skilt og følte i den forbindelse et stort pres. Jeg har altid været den, der har fyldt andre menneskers brønde. Jeg havde det bedst, når mine omgivelser havde det godt. Jeg tænkte sjældent på mig selv. Men nu var min brønd med ét tom. Rent fysisk bevægede jeg mig heller ikke. Min krop stagnerede.”

Selvbetalt behandling

Da Lars Pedersens tilstand var allerværst kunne han absolut intet. ”Jeg ville gerne have hjælp, men samtidig ville jeg heller ikke se og tale med andre mennesker. Jeg gik ture i de sene nattetimer, hvor alt i mit sind var totalt mørkt. Min søn gav det eneste lys.” Udover psykologbehandling, som Lars Pedersen selv betalte, da der ellers ville være ventetid på tre-fire måneder, blev det musikken og fysisk træning, der hjalp ham igennem sygdommen. ”Der er da noget fuldstændig galt i den måde, systemet behandler psykisk syge, når meldingen lyder, at man først kan få hjælp langt ude i fremtiden. Jeg kunne da ikke sætte min depression på standby. Heldigvis havde jeg økonomisk mulighed for selv at betale for en psykolog.”

Skrev musik til sig selv

Efter en sen nattur gik Lars Pedersen hjem og lavede musik. På en halv time skrev han en sang til sig selv, der fik titlen ”Man skal dø lidt, før man finder vej.” ”Det var første gang, jeg skrev direkte til og om mig selv. Da jeg hørte den igen næste morgen, var det som om, der åbnede sig en lille revne i mørket. Jeg fornemmede, at jeg skulle genfinde mig selv ved hjælp af musikken. Jeg lavede en plade, som handlede om min depression. Om hvad jeg følte, og hvor jeg gerne ville hen i livet. Det er svært at høre den i dag.”

Træning er livsændrende

Udover at være i psykisk forfald, som Lars Pedersen udtrykker det, havde han heller ikke holdt sin krop i flere år. ”Sidste år begyndte jeg at dyrke Reformer-træning, og den har ændret mit liv. Nu får jeg de endorfiner, jeg i lang tid har manglet. Jeg har det bedre med mig selv, og når jeg ser mig i spejlet er det et kønnere syn. Jeg er ikke længere overvægtig.”

Hvordan har du det i dag?

”Jeg har det godt, men der er ikke tale om at skabe et glansbillede, hvor alt er helt perfekt igen, som var det en Hollywoodfilm. Jeg har erkendt, at jeg har en abe på skulderen. Med forståelse for den, ved jeg, at jeg skal passe lidt på mig selv. Jeg har været helt i knæ og var nødt til at trække stikkene i alt. Vejen tilbage var som at bestige Mont Everest. Jeg er ikke over den tilstand, men er nået meget længere end fra start.”

Vigtig selvomsorg

Lars Pedersen går jævnligt til psykolog og vil holde ved, ‘så der kan lukkes luft ud af ventilen’. ”Jeg har i højere grad lært at sige fra og drage lidt omsorg for mig selv. Og jeg har fået en kæreste. Nu handler det ikke først og fremmest om ambitioner og økonomi, men også om at arbejde fra hjertet. Jeg er i gang med at finde den rigtige balance. I stedet for at have ti artister, har jeg nu to og laver så min egen musik. Jeg er ved at lære at være selvbevidst nok til at finde ud af, når noget i mit liv går i den forkerte retning. Og derefter ændre det i stedet for at ignorere signalerne. Det er en vigtig læring.”

Next article