De unge føler sig presset fra alle sider

Rikke Seestedt 

Daniel Ken Togo Kristiansen

Sana Mahin Doost

Amalie Wessel

Forbi er de dage, hvor børn og unge aldrig dristede sig til at have en selvstændig mening. Her kan du møde fire unge, der gerne blander sig i debatten om sårbare unge og det pres, de er udsat for. Du får også råd til, hvad du kan stille op, hvis et ungt menneske i dit liv viser tegn på psykisk ubalance.

Det har aldrig været smertefrit at være ung, men alt andet lige står nutidens børn og unge overfor udfordringer og krav, vi ikke tidligere har set. Det kan de fleste sagtens navigere i, men der er også et voksende antal unge, der kæmper med psykisk mistrivsel og bliver ramt af stress, angst, depression eller spiseforstyrrelser. 

Her kan du møde fire ud af et panel på 10 unge, som har bidraget til rapporten ”Ni gode råd til sundhedsministeren,” der blev præsenteret i december. 

Sociale medier 

Børn, unge og deres nære omgivelser skal have digital dannelse. Dét er et af de råd, som ungepanelet har givet sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Især de sociale medier kan påvirke børn og unge negativt. 

”De sociale medier har en kæmpe betydning for de unges selvopfattelse. De ser høje karakterer, flotte kærester og fede biler. Men det er en illusion, et glansbillede. Og når de unge ikke kan polere glansbilledet, får de det ofte dårligt med sig selv,” Daniel Ken Togo Kristiansen, der er bestyrelsesmedlem i SIND Ungdom og formand for lokalforeningen i Guldborgsund.

Rikke Seestedt peger på, at de unges psykiske problemer bunder i et ønske om at være lige så lykkelige, sjove, kloge, populære og veltrænede som de personer, de ser på de sociale medier – og blive anerkendt for det. Men det har en pris.

”Med ønsket følger et pres, der handler om, hvordan man bør se ud, hvor klog man bør være, hvor god man bør være til ting – og hvor mange likesman bør få for sin indsats. Modtager de unge ikke nok anerkendelse på de sociale medier, kan det medvirke til alvorlig mistrivsel,” siger Rikke, der er frivillig hos hjælpeorganisationen girltalk.dk

Samfundets præstationspres

Der skal skabes frirum til børn og unge, hvor der ikke skal præsteres. Sådan lyder første råd til sundhedsministeren fra ungepanelet, som også blogger Amalie Wessel og Sana Mahin Doost, der er tidligere forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, er en del af. De peger begge på det pres, vores såkaldte konkurrencesamfund lægger på de unge, som en anden grund til, at flere unge end tidligere er psykisk sårbare.

”Vi er mere digitalt tilstede end nogensinde, vi bliver konstant udsat for indtryk og ting, vi skal tage stilling til. I forhold til fremtiden og i forhold til vores egen identitet: Hvem er jeg? Vi betræder også flere arenaer, hvor vi skal præstere. Hvad enten det er i skolen, i sociale sammenhænge eller på de sociale medier,” siger Amalie, der har medvirket i tv-serien ”De perfekte piger.” 

Sana, der nu læser statskundskab, forklarer det stigende antal psykisk sårbare unge med det ”krydspres,” de er udsat for og som stammer fra det, hun opfatter som stærkt forringede livsvilkår.

”Vi er blevet beskåret i vores SU og fremdriftsreformen betyder, at der ikke bliver taget højde for, at nogle af os har behov for en pause i studiet, hvor vi for eksempel udfører frivilligt eller politisk arbejde. Uddannelsesloftet presser os også, og klimaforandringerne skaber frygt og afmagt.”

Sårbare unge møder fordomme

Antallet af udsatte unge vokser, men dialogen mellem unge følger ikke udviklingen, hvis vi spørger de fire unge fra ungepanelet. Vi giver ordet til Rikke:

”Hvis man har udfordringer, særlige behov eller blot befinder sig i en svær periode i sit liv, som man har svært ved at navigere rundt i på egen hånd, opfattes man som svag og bliver set ned på. ”

Daniel supplerer: ”Det er ofte uvidenhed, der gør, at man opfatter den psykiske sårbare som svag. Folkeskoleelever er, meget forståeligt, berøringsangste over for psykisk sygdom. Også på gymnasier er det nødvendigt at oparbejde en kultur, hvor det er mere legitimt at snakke om psykisk sårbarhed.”

De psykisk sårbare unge, der tager bladet fra munden, bliver også mødt med fordomme, ifølge Rikke:

”Hvis man først har sagt højt, at man kæmper med angst, hænger det ofte ved. Så er man ”hende med angst,” også selv om man er i bedring eller ikke har oplevet symptomer eller angstanfald i flere år.”

Da Amalie gik i gymnasiet var hun i perioder nødt til at trække sig fra sociale sammenhænge, og det fik hende til at føle sig ”sat skakmat” af sine klassekammerater. Havde Amalie følt, hun kunne fortælle åbent om sine problemer, var hun formentligt blevet mødt mere fordomsfrit, fortæller hun.

Sana betragter problemstillingen i helikopterperspektiv: ”Psykisk sårbarhed er svært at tale om og svært håndgribeligt, også for sundhedsvæsnet: Kan du ikke bare tage dig sammen? Denne gammeldags forståelse af, hvad psykisk sygdom er, bygger oven på den måde, vores behandlingssystem er indrettet på; det er eksempelvis skide dyrt at gå til psykolog. Brækker du benet, er det gratis, men knækker du psyken, er der ikke samme hjælp at hente. Samfundets tilgang til psykisk sårbarhed er med til at skabe fordomme, også blandt unge.”