Home » Usynlig Syg » 6 succesfaktorer til anvendelse af velfærdsteknologi ved ADHD og autisme
Annonce
ADHD og Autisme

6 succesfaktorer til anvendelse af velfærdsteknologi ved ADHD og autisme

Dreng sidder på en bænk med sin rygsæk og kigger på sin telefon
Dreng sidder på en bænk med sin rygsæk og kigger på sin telefon
Foto: Getty Images

Børn og unge med ADHD og/eller autisme er en gruppe med store variationer i funktionsniveau og behov for assistance. Fælles for mange af dem er, at de har brug for struktur i hverdagen – men samtidig brug for hjælp til at planlægge og strukturere. Omfanget af velfærdsteknologi i form af eksempelvis mobilløsninger og apps, der hjælper disse målgrupper med netop dette er i vækst, men hvordan sikres barnets gavn af disse løsninger?

Ifølge rapporten ’Velferdsteknologi til barn og unge med ADHD og/eller Autisme’ udarbejdet af den norske seniorforsker i velfærdsteknologi, Øystein Dale, kan velfærdsteknologi være til nytte som strukturbærer og støtte i hverdagen for såvel børn som forældre. Samt i kommunikationen med institution, skole eller bosted. I research-arbejdet, der ligger til grund for rapporten, har forskerne fulgt tiltag med velfærdsteknologi som en del af støtten til en række børn med kognitive udfordringer. I processen dokumenterede man omstændigheder for implementering samt reaktioner og effekt af tiltagene. Resultatet er en række forslag og anbefalinger kombineret med succeskriterier for gennemførelse af lignende projekter med velfærdsteknologi til børn og unge.

Brugerens individuelle behov

Grundig kortlægning af barnets behov samt støttepersoners ressourcer og begrænsninger må tænkes ind i beslutningsprocessen. En velfærdsteknologisk løsning, som fungerer for et barn, fungerer ikke nødvendigvis for et andet – til trods for, at de har lignende behov. Man skal se på barnets og familiens totalsituation, når en løsning skal vælges til og evalueres.

Brugerens motivation

Brugerens motivation, bevidsthed, egne behov og det, at teknologien tidligt opleves som relevant og til nytte fremmer en vellykket implementering af velfærdsteknologi. Bruger barnet allerede en vis type teknologi – f.eks. en smartphone, kan det også være lettere at implementere daglig brug af hjælpemidlet. Forskerne fandt desuden, at det er en fordel, hvis brugeren forstår sit behov for hjælpemidlets funktioner og derigennem er motiveret til forandring af sin situation. God oplæring i hjælpemidlet, tid til tilpasning og støttepersoners tålmodighed er ligeledes vigtigt for barnets motivation.

Støttens helhed

Det er vigtigt, at teknologi kun skal være et af flere virkemidler til at støtte barnet med ADHD og/eller autisme i deres hverdag. Teknologi må ikke fjerne fokus fra helheden og behov for andre tiltag. Dog forventes det at fylde mere i disse målgrupper i fremtiden. Både fordi teknologien og tjenesterne bliver bedre og bedre, men også fordi de i større grad bliver en naturlig støtte for strukturskabelse og overblik i hverdagen for os alle.

Samarbejde på tværs

Eftersom brugeren skal anvende hjælpemidlet i hverdagen, og hans eller hendes cirkler er i berøring med mange forskellige typer omsorgspersoner, er det afgørende, at man kan arbejde på tværs og får afklaret roller og ansvar i forbindelse med brugen af teknologien.

Omsorgspersoners engagement i løsningen

Det er nødvendigt med et overblik over støttepersoners ressourcer og begrænsninger i evalueringen af et digitalt hjælpemiddel. Ifølge rapportens konklusioner er støttepersoners oplæring i teknologi lige så vigtig som det rette valg af hjælpemiddel. De skal opfordre brugeren til at anvende teknologien i det daglige, men det kræver, at alle parter er engagerede og samarbejder. For to forsøgspersoners vedkommende var lærerne på deres skoler henholdsvis engagerede og ikke-engagerede i løsningen. Det var med til at afgøre tiltagets succes. Fordi lærerne på den ene skole ikke så løsningen som nyttig for deres eget virke, havde det en negativ indflydelse på elevens motivation til at bruge teknologien.

Hjælpemidlets brugervenlighed

Hjælpemidlet skal have en høj brugskvalitet – det vil sige, at den skal være brugervenlig, effektiv og enkel at anvende. Den skal være fleksibel i tilpasning og kunne støtte behovet hos den enkelte. Rapporten understreger desuden, at det ofte kan være et problem, hvis hjælpemidlet er støjende med mange alarmer og påmindelser. Det kan for brugere virke stressende i stedet for at give ro.

Udbytte af digitale hjælpemidler i forsøget

Flere af børnene i forsøget oplevede god nytte af de afprøvede løsninger. Omtrent halvdelen af børnene brugte dagligt hjælpemidlet ved forsøgets afslutning. De fremhævede selv mindre stress, mere selvstændighed, overblik, kontrol og forudsigelighed i hverdagen. Flere af forældrene havde ligeledes gavn af løsningerne i form af samarbejde og kommunikation med deres børn.

Kilde: ’Velferdsteknologi til barn og unge med ADHD og/eller Autisme, Øystein Dale for SINTEF, 2017

Next article