Det har taget mange år for Pernille Aalund at lære, hvad hendes hjerne har brug for, hvis hun skal finde balance i et sind, der er udfordret med social fobi og Aspergers.
Skrevet af Sanne-Maria Bjerno Jakobsen
Udadtil kunne det tegne sig legende let; et liv på høje hæle og med attraktive jobs.
Men siden de unge år har Pernille Aalund kæmpet med en udfordret psyke, der følger i kølvandet på en hjerne, der kører i alt for højt gear, en social angst og en hypersensitivitet over for alle lyde, lugte, syn, og især stemninger hos andre mennesker. Hendes følelser skal hele tiden holdes i skak for ikke at lamme hende.
Diagnosen lettede meget på min egen forståelse, og i dag er jeg ved at have styr på, hvordan jeg navigerer i mit eget landskab.
En psykiatrisk udredning placerede hende for nogle år siden i kategorien ’Asperger’, der er en form for autisme.
”Diagnosen lettede meget på min egen forståelse, og i dag er jeg ved at have styr på, hvordan jeg navigerer i mit eget landskab. Men det har været en lang rejse, og den er ikke slut,” fortæller hun.
Vågner i smerte
Hver dag, siden hun var barn, vågner Pernille Aalund med en følelse af dyb sorg. Den overvældende følelse lærte hun tidligt at holde på afstand med aktive gøremål. Så snart hun vågner, går hun derfor i gang med at skrive tekster, lave to-do-lister eller ordne haven. “Der er ikke noget midt imellem for mig. Når jeg føler, føler jeg alting. Ikke bare lidt. Derfor opfatter nogle mig som en god lytter, fordi jeg mærker deres smerte og tager den på mig.” Andre synes, hun er en kølig karrierekvinde, der tromler alle ned på sin vej. “Hvis jeg ikke skal føle, skal jeg handle. Mennesker tæt på mig kan opleve mig som arbejdsnarkoman. Jeg er på mange måder grænseløs.”
Pernille Aalunds succes trods de psykiske lidelser skyldes, at hun har formået at drage nytte af de to indre modpoler, følingen og handlingen. ”Min handlingskraft har drevet min karriere fremad og betydet, at jeg har fået projekter igennem, som andre måske ville have opgivet, fordi det var for krævende eller syntes umuligt.” På den anden side har evnen til at føle andres smerter og glæder gjort hende til en dygtig talkshow-vært, som med nærvær og indsigt kan få mennesker til at tale om emner, som for de fleste er svære at beskæftige sig med.
Medicin og meditation
Pernille Aalund har i flere perioder været i behandling, bl.a. med medicin mod depression, kombineret med terapi og mere alternative løsninger. Meditation og homøopati har hjulpet, ligesom en sund livsstil spiller en stor rolle for hendes psykiske sundhed. “Jeg har opdaget, at min mave og min hjerne hænger tæt sammen. Når jeg spiser sundt, dyrker motion, får nok søvn, og i det hele taget gør ting, der er gode for mig, er det nemmere for mig at finde balancen.” Hun har været indlagt en enkelt gang, men har klaret sig igennem de fleste kriser ved egen hjælp, en engageret praktiserende læge og de nødvendige eksperter, når det hele spidsede lidt til.
Jeg har et stort behov for at være alene, og det er en befrielse for mig med dage i ensomhed.
“Jeg har en fantastisk læge, som kender mig og ved præcis, hvad jeg har behov for, når jeg kommer til hende. Og hvis jeg har brug for en specialist, opsøger jeg altid den bedste på feltet. Ligesom jeg ville gøre, hvis jeg skulle håndtere en hvilken som helst anden opgave i mit arbejdsliv eller mit privatliv.” I dag tager hun periodisk en medicin, der oprindeligt blev udviklet til psykoser, men som i lette doser tager toppen af hjernens overaktive tempo.
Naturen giver hjernen fred
Det har taget mange år for Pernille Aalund at definere, hvad der hjælper mod hendes indre kaos. I modsætning til de flestes hjerner, registrerer Pernille Aalunds hjerne alle sanseindtryk og stemninger omkring sig. Hjernen galoperer, og det er udmattende. Derfor søger hun væk og lever i dag størstedelen af tiden mere eller mindre isoleret. “Jeg har et stort behov for at være alene, og det er en befrielse for mig med dage i ensomhed.” Naturen er også blevet en stor del af hendes hverdag. ”I naturen bliver jeg ikke påvirket af andre menneskers følelser eller de mange sanseindtryk, som et hektisk arbejdsliv tæt på en storby overvælder mig med.”
Hun mener, at alle egenskaber kan bruges til noget positivt. “Jeg har aldrig mødt en svaghed, der ikke kan vendes til en styrke. Handlekraft og tunnelsyn kan bruges til at fokusere intenst. Det grænseløse til at nå sine mål. Det hyperfølsomme til at sanse ting, de færreste kan. Vi er alle sammen helt unikke, og vi skal ikke ligne hinanden, men hver især bidrage til den store helhed. Men man må selv tage et ansvar”.