På tærsklen til en ny plan for psykiatrien er der lavt hængende frugter at plukke, både når det kommer til den vigtige forebyggende indsats og arbejdet med at skabe mening og borgerinddragelse for patienter i psykiatrien.
Skrevet af Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør og formand i Det Sociale Netværk / Headspace Danmark
I skrivende stund sidder regeringen og forbereder fremlæggelsen af en ny handleplan for psykiatrien. Udviklingen i de seneste år peger overordnet set i retningen af, at flere og flere bliver behandlet i psykiatrien, og at danskernes mentale sundhed samtidigt går den forkerte vej. Flere føler sig stresset, og flere har dårligt mentalt trivsel, især de unge.
Det skriger efter handling, og derfor er det også utroligt glædeligt, at regeringen lægger op til, at civilsamfundet kan tage et større ansvar i forhold til unges mistrivsel. Unge har brug for frirum og rammer, hvor de kan blive set og hørt, som dem de er, og der er brug for at sætte ind, inden problemerne vokser dem over hovedet og bliver til egentlige diagnoser. Det gør man i headspace, og at regeringen vil afsætte midler til at gøre det landsdækkende kan være et vigtigt ben i forhold til at styrke de unges mentale helbred.
Men der er også brug for at se på de strukturelle rammer, hvorfor unge oplever et stigende præstationspres og se på nogle af de reformer, der har været på uddannelsesområdet i de seneste år.
Det er samtidig en dagsorden, som kommuner og regioner må gå sammen om. I headspace har vi i Region Syddanmark et tæt samarbejde med psykiatrisygeplejerker, der er ude i headspace og bistå arbejdet med at vurdere, hvornår de unge har brug for behandling, indlæggelser eller blot samtaler. En måde hvorpå psykiatrien kan komme tættere på de unge. Lignende samarbejde vil man nu implementere i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Borgerne og det sociale liv er vigtigt
Et andet område, som er uhyre vigtigt at kigge på, er, hvordan man kan styrke psykiatrien ved at fremme troen på, at de mennesker, der kommer her, kan få det bedre. At de tror på, at der er et liv på den anden side af indlæggelsen. En opgørelse viser, at de 74 allermest syge psykiatriske patienter i gennemsnit blev indlagt 19 gange i løbet af 2017. Det viser, at en række borgere ikke har andet at blive udskrevet til end ventetiden indtil den næste indlæggelse.
Her kan peer-medarbejdere og tankegangen om de levedes livs erfaringer være helt afgørende for, at vi får vendt udviklingen, så antallet af genindlæggelser går nedad i stedet for den voldsomme vækst vi har haft siden 2010 til 2017, hvor vi er gået fra 8.330 til 10.800 genindlæggelser.
Peers er borgere, der selv har psykiske vanskeligheder. I Helsingør Kommune har vi haft gode erfaringer med at inddrage peers i vores sociale indsatser. For i kampen om at samle en slagen mand eller kvinde op, så er håbet afgørende. Her bliver peers et vidnesbyrd om, at der er lys for enden af tunnellen, og at det er muligt at komme sig efter en psykisk sygdom. Samtidig kan brugen af peers have en mere kulturel og organisatorisk effekt, da de også skubber til rammerne, sproget og tankemønstrene på landets afdelinger.
I sidste ende er det vigtigt at huske, at det handler om mennesker, og at netop det at blive lyttet til, at blive set og indgå i gode fællesskaber er universelle størrelser, som er centrale for alle menneskers trivsel.