Døgnbehandlinger med lige dele sensitivitet og konsekvens motiverer psykisk sårbare unge til at få det bedre.
Et opsplittet og kaotisk indre er tilstanden hos børn og unge med psykiske lidelser. Fragmentarisk og usammenhængende er også ofte de behandlingsmuligheder, de psykisk sårbare unge mødes med. ”Det kræver meget af forældrene at samle trådene. I døgnbehandling er der bedre chance for at de ting, der kommer frem i f.eks. en psykologsamtale, bliver inddraget i hverdagen, da det hele er samlet i en integreret indsats,” siger psykolog Anders Bonderup Kirstein.
Væk fra forældrene og vante mønstre
Psykisk sårbare unge med f.eks. OCD, autisme, Aspergers syndrom og skizofreni kan endvidere have stor gavn af at komme væk fra forældrene i en periode for at bryde mønstre, der måske derhjemme virker på kort sigt, men ikke er hensigtsmæssige på længere sigt. ”Rådgivning og samspil vægtes højt for at øge forældrenes forståelse for børnenes grundlæggende vanskeligheder. Forældrenes rolle ændres fra hovedbehandlere til medspillere, så de faktisk kan blive forældre og partnere igen,” siger Anders Bonderup Kirstein.
Samlet indsats i fast struktur
Struktur, genkendelighed og tryghed er de væsentligste elementer i døgnbehandlinger. ”Når man er utryg i hovedet, har man brug for nogen, der sætter retning på tingene i forhold til stabil døgnrytme og spisevaner samt aktiviteter, skole- og behandlingstider. Søvn er ekstremt kritisk, for man kan behandle nok så godt med trætte hjerner uden egentligt at hjælpe,” påpeger Anders Bonderup Kirstein. Særligt aften- og nattetimerne kan være svære for psykisk sårbare unge. ”Om aftenen melder uroen sig, netop fordi der er ved at blive roligt, og her kan man støtte med massage og mindfulness-agtige ritualer samt begrænse IT-brugen ved simpelthen at slukke netværket. Der er man nødt til at være konsekvent,” siger Anders Bonderup Kirstein og fortsætter:
”De unge skal mødes med både sensitivitet og konsekvens. Det hjælper, at nogen tager ansvaret og styringen og ikke står af på de krav, der er i hverdagen. Det er nødvendigt for at fungere og kunne magte og rumme udfordringer,” siger Anders Bonderup Kirstein.
Egen motivation for at få det bedre
For at møde nye udfordringer er det vigtigt at få den unge med. ”Et vigtigt aspekt er at fremme motivationen til at få det bedre. Det gøres med fokus på håb, interesser, fremtidsmål og ændring af et negativt selvbillede gennem bl.a. kreativitet, sport, musik, bevægelse og opgaver,” siger Anders Bonderup Kirstein. En metode er tillige møder, hvor de unge inddrages i planlægning og evaluering af behandlingen, og at behandlerne er åbne om deres metoder. Det er med til, at den unge selv får det ’drive’, der skal motivere udviklingen.
”De kan også lettere acceptere strikse rammer, når de kan se, de kommer et godt sted hen med det,” siger Anders Bonderup Kirstein.