Camilla fik at vide, at hun ville være syg resten af sit liv og skulle tage medicin hver dag. Men efter hun startede på psykoterapiuddannelsen ændrede hele hendes opfattelse af sig selv og sit sygdomsforløb sig og gav hende håb og mod.
Skrevet af Cecilie Hartvig Klindt
Da Camilla var helt lille, fik hun sit første af mange migræneanfald. Hun blev undersøgt af flere neurologer, men ingen kunne finde forklaringen på, hvorfor anfaldene blev ved med at komme oftere og oftere. Udfordringerne for den unge Camilla blev flere og flere og i en alder af kun 12 år, blev hun selvskadende og svært depressiv. Igen blev hun mødt af en mangel på forståelse for og forklaring på, hvorfor hun havde det så svært. Hun blev i stedet mødt af et system, der symptombehandlede uden at spørge ind til hende og hendes liv.
En skygge af sig selv
Lægen ordinerede antidepressiver til Camilla, men det hjalp hende ikke. I stedet blev hun en skygge af sig selv, der ingen føling havde med, hvem hun var som menneske.”Min dosis af antidepressiver blev konstant øget, fordi de ikke hjalp. Og til sidst kom det til et punkt, hvor jeg faktisk ikke kunne finde rundt i mine egne tanker. Jeg havde en følelse af, at jeg svandt ind i en anden verden, hvor ingen kunne nå mig eller forstå mig. Inklusiv mig selv,” siger Camilla.
Et nyt indblik i livet
Selvom Camilla havde det rigtig svært, var der alligevel noget i hende, der blev ved med at kæmpe. Ønsket om at forstå sig selv fik hende til at undersøge forskellige former for terapeutuddannelser. Men ingen af dem gav genklang i hende, før hun på en messe i Århus stiftede bekendtskab med psykoterapeutuddannelsen, og hun vidste straks, at det var det, hun skulle. På psykoterapeutuddannelsen lærer man at anskue mennesket som en helhed, hvor alt hænger sammen. Så selvom vi mærker en migræne, har den ikke nødvendigvis en fysisk grund. Årsagen skal findes i psyken. ”Alt gav pludselig mening. Jeg lærte at ændre måden, jeg ser mennesker på. Alle mennesker er forskellige, så det giver ikke mening at hjælpe alle ud fra samme model. Det hjalp mig til at få en forståelse af, hvorfor jeg havde det, som jeg havde,” siger Camilla.
En diagnose er ikke en identitet
På uddannelsen er det vigtigt, at man ser bag om diagnoser. En diagnose er ikke en identitet – det er ikke den, vi er som menneske og den skal ikke definere os. ”Jeg oplever tit, når jeg snakker med folk om den alternative behandlingsverden, at de tror, det er hokus pokus. Men det er det slet ikke. Det handler bare om, at vi kan godt helberede os selv på en naturlig måde. Og det handler om en mere helhedsorienteret anskuelse af, hvem vi er som mennesker. Og at se bag om diagnoser.”
Livsglæde og følelsen af at høre til
Det traditionelle skolesystem sagde ikke Camilla noget, fordi der ikke var plads til eller forståelse for hende som menneske. Men på psykoterapeutuddannelsen er man gået væk fra den traditionelle skolegang. Hun forklarer: ”Hvis jeg sidder i et modul, hvor jeg bliver ramt af gamle traumer eller tanker, er det okay at trække sig. Og man bliver altid mødt af stor forståelse. Jeg har fundet et sted, jeg passer ind.” På uddannelsen har Camilla fået en forståelse for, hvorfor mennesket er, som de er og fået en forståelse af livet, som hun tidligere havde så svært at navigere i. Og det har givet hende noget, hun aldrig i sin vildeste fantasi havde turde håbet på: Livsglæde. ”Jeg har altid haft en følelse af, at jeg ikke passede ind. En følelse af ikke at være menneske. Men efter jeg startede på uddannelsen, har jeg fået en åbenbaring og et helt nyt indblik i mit liv. Jeg har fået livsglæde og lyst til at leve,” siger hun.