Skip to main content
Home » Usynlig Syg » Børn og unges mentale trivsel: Som man råber i skoven, får man svar
Mental trivsel

Børn og unges mentale trivsel: Som man råber i skoven, får man svar

digitale redskaber kan tage temperaturen på vores børn og unges trivsel
digitale redskaber kan tage temperaturen på vores børn og unges trivsel
Foto: Gettyimages
avatar

Niels Egelund

Professor i specialpædagogik på DPU, Aarhus Universitet

Vi kender det alle. Vi møder en bekendt på gaden, hilser og spørger: ”Hvordan har du det?”. Vennen svarer: ”godt!” Men er det nu også sandt? Og hvad sker der, hvis samme scenarie udspillede sig i et klasseværelse? 

Rykker vi fra gaden og ind i skoleklasserne, og lader læreren kigge ud over de håbefulde børn og unge og stille samme spørgsmål, vil svaret med stor sandsynlighed være det samme. Et ”Godt” eller et ”Ok”. Men hvor vennen på gaden nok skal klare sig, kan det have helt anderledes og alvorlige konsekvenser for eleverne, hvis deres trivsel blot måles ud fra et henkastet spørgsmål i klassen inden dagens diktat.

Digitale redskaber

Niels Egelund, professor i specialpædagogik på DPU, Aarhus Universitet, ser klare fordele ved de digitale redskaber vi i dag har til rådighed for at kunne tage temperaturen på vores børn og unges trivsel:

”Digitale trivselsredskaber har efterhånden været på banen i nogle år, og har den helt klare fordel, at de giver et mere eksakt billede af den aktuelle trivsel. Ikke mindst fordi de kan gennemføres anonymt, og dermed giver den enkelte elev mulighed for at svare ærligt, og uden at skulle stå på mål for det på samme måde, som hvis der var tale om en åben dialog i klassen,” siger Niels Egelund og påpeger samtidig fordelen ved at kunne agere hurtigt på baggrund af de indkomne resultater, og dermed ikke blot bruge værktøjerne til at bekæmpe, men også forebygge mistrivsel blandt eleverne.

Der skal sund fornuft til

Ifølge Niels er der da også ulemper, som man bør have for øje, når man anvender disse digitale redskaber:

”Man skal være opmærksom på, at der er tale om gennemsnitsberegninger, og at de kan variere. Der kan være hændelser, som smitter af på de resultater, man får, og således kan de i nogle tilfælde være mere vildledende end vejledende. Her må der lidt sund fornuft til.”

Selv kalder Niels Egelund disse redskaber for ”værktøjet til den gode skole.” For ud over at det både er interessant og vigtigt at have øje for trivslen, har man som skoleleder også pligt til det.

”Og det kan da kun være i alles interesse, at vores børn og unge trives både fagligt og socialt”, slutter han.

Next article