Dagligdagen er travl, og Michael Skov vælger at ignorere de signaler kroppen sender om, at noget er galt. Hans kone og datter forlanger til sidst, at han bliver tjekket hos lægen. Dommen lyder: Type 2-diabetes og den har gjort, at han totalt har ændret livsstil.
6. oktober 2016 får 56-årige Michael Skov et chok, der siden har ændret hans liv. Det er en smuk efterårsdag med fuld sol og højt til himlen. Naturen spiller i de rød-gyldne farver.
Han er glad og fortrøstningsfuld, da han om formiddagen kører fra sit hjem i Hørsholm til sin praktiserende læge for at få resultaterne af forskellige undersøgelser og blodprøver. Det er for ham blot et møde, der hurtigt skal overstås, så han kan komme tilbage til sit arbejde som stifter og direktør i en grafisk virksomhed. Et job, der hver dag kræver en indsats på omkring ti timer.
I en længere periode har han dog døjet med generel træthed og manglende energi. Han har ind imellem svært ved at koncentrere sig og kan føle sig uklar i hovedet. Han lider desuden af en ubehagelig svimmelhed og har et voldsomt væskebehov. Men alle symptomer bliver slået hen som almindelige småskavanker og spæde alderdomstegn – kombineret med det hårde arbejdspres.
Det er hans kone og datter, der en dag slår hårdt i bordet og kræver, at han får foretaget et gennemgribende helbredstjek hos sin læge. De kan se og fornemme, at noget er galt.
Først bliver han irriteret, og mener det er fuldkommen spild af tid at opsøge en læge. Men til sidst lader han sig overtale af familien. Blot for at få fred.
Dødsensfarlige følgesygdomme
Der er en del patienter i venteværelset denne efterårsformiddag. Michael Skov føler sig rastløs og mener stadig, at hele seancen er total overflødig.
Endelig bliver han kaldt ind til sin læge.
Det er en alvorlig mand, der tager imod og som efter nogle indledende bemærkninger lægger de kolde kendsgerninger på bordet. Michael Skovs diagnose lyder: Type 2-diabetes. Og her er tale om en sygdom, han skal leve med resten af livet. Hans blodsukkertal ligger på over 20 mmol/l. Det er livsfarligt. Tallet må højest være på 7 mmol/l.
Når det gælder viden om sygdommen, er han helt blank. Så i det øjeblik han rystet sidder i sin bil efter endt konsultation, griber han fat i sin telefon og går på nettet for at læse om type 2-diabetes. På et splitsekund ser han sit liv forkortet med ti år. Det er barsk læsning.
For en enkelt gang skyld træder virksomheden lidt i baggrunden. Bilen kører hjem til hans kone i Hørsholm.
Begge er hurtigt klare over, at diagnosen betyder en markant omlægning af livsstil bl.a. for at undgå de dødsensfarlige følgesygdomme. Reelt er hjertekarsygdom den hyppigste dødsårsag, når det gælder patienter med type 2- diabetes. Desuden bliver mange ramt af fodsår, som har svært ved at hele, så det bliver nødvendigt at operere. Den langsomme sårheling kan medføre alvorlig infektion, som i yderste konsekvens kan føre til amputation. Tænder, nyre og øjne er også udsatte områder.
Arvelig sygdom
Alle i familien forstår, at risikoen for, at Michael Skov bliver ramt af en følgesygdom, stiger i forhold til det antal år, han har haft diabetes og hænger sammen med, hvor godt hans diabetes er reguleret.
Straks efter diagnosen kommer han i tabletbehandling, og det sidste år er behandlingen udvidet med en daglig insulin-indsprøjtning.
I samråd med sin kone bestemmer han sig straks for at påtage sig rollen som diabetiker. Han vil tage ansvar ved at gøre en personlig indsats. De seneste år har han kæmpet lidt med fem-seks overflødige kilo. Men fra dag ét vælger han to grundting fra i sin kost: hvidt brød og smør. Han bestemmer sig også for at fokusere på motion i et fitnesscenter nogle gange om ugen og endelig kan havearbejdet, som han tidligere har skulket fra, have en positiv indvirkning.
En aften, hvor Michael Skov og hans kone sidder og taler sammen over et glas rødvin, slår det dem pludseligt, at hans søster også har haft diagnosen type 2-diabetes i flere år. Noget de ellers ikke har skænket en tanke.
Michael Skov vælger at dykke ned i den problematik og opdager, at type 2-diabetes er en arvelig sygdom. Udover den livsstil, vi arver, handler det også om genetisk arv. Så er der diabetes i familien, øges risikoen for at udvikle sygdommen markant. Mange ved ikke, at de bærer generne, så Michael Skov har rådet sin datter til at blive testet for sygdommen.
I dag har chokket over diagnosen lagt sig. Michael Skov har som nævnt gjort en kæmpeindsats for permanent at ændre levevis. Han spiser sundt i hverdagen. Magert kød og rigeligt med grøntsager. Han har også gjort en dyd ud af at kende og lytte til sin krop, så han tidligt opsporer eventuelle komplikationer. Og han har styr på sit blodsukker.
Sygdommen fylder ikke i hverdagen, da hans diabetes er velreguleret. Han er fornuftig men ikke hellig. Lever et livfuld af kvalitet, og det inkluderer, at der indimellem selvfølgelig også skal være plads til at nyde f.eks. et godt stykke hjemmebagt kage.