Aya Nielsen står i sin have med en kop kaffe i hånden. Hun lukker øjnene og snuser ind. Det dufter af forår. Hun kan høre sanglærken, der kvidrer i træerne. Hun åbner øjnene igen og forsøger at finde den gren, hvor fuglen sidder. Det er lidt svært. Synet er ikke, hvad det har været.